Lægerne På Birkevej
Skibby

Er du vores nye konsultationssygeplejerske?

Elsker du typen, som bor på en gammel gård i smukke, landlige omgivelser, og som gennem årene har fået sig en-to-tre kroniske sygdomme, som ikke er gået over af sig selv - selvom de kom af sig selv? Så har vi lige de rigtige patienter til dig samt mange andre rare patienter, som har brug for din ekspertise.

Vi er et lægehus i Skibby med 1 fast læge, 1 uddannelseslæge, 1 sygeplejerske – vi søger en sygeplejerske mere. Der er ca. 1.700 patienter tilknyttet praksis. Lægehuset har fokus på patientsikkerhed, stærke relationer til patienterne og på høj kvalitet af faglighed. I det daglige arbejde fungerer vi som et team med åbne døre og med skemalagt supervision. Vi kan tilbyde dig et meningsfyldt arbejde i et inspirerende og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer en hverdag i balance. Du kan se mere om os på www.laegerne-birkevej.dk.

Vi søger en sundhedsfagligt uddannet blæksprutte med fagligt højt niveau og godt humør. Du skal gerne være ”mulitikunstner” og trives med forskelligartede opgaver – både kliniske og administrative. Der er tale om daglig drift af sekretariat herunder fakturering, telefonvisitation, tidsbestilling, skemalægning mv. i løbet af et par timer om formiddagen. Den øvrige tid vil bestå i kliniske og parakliniske opgaver såsom blodprøvetagning, prøvehåndtering, EKG og selvstændige konsultationer efter evner, kvalifikationer og ønsker. Oplæring vil kunne tilbydes. Daglig løbende sparring og problemløsning ved såvel læge som sygeplejerske. Det forventes ikke nødvendigvis, at alle opgaver kan håndteres fra starten. Der lægges et relevant uddannelsesprogram for oplæring ud fra dine ønsker og kompetencer mv.

Ansøgere med erfaring fra almen praksis foretrækkes ligeledes er kendskab til lokalområdet en fordel.

Stillingen er på ca.15-25 timer ugentligt efter aftale. Løn efter overenskomst.

Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende. Om muligt tiltrædelse juli 2024.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til sygeplejerske Henriette Vedsted eller sekretær Karen Jensen på telefon 47 52 81 00 eller ved mail på birkevej4a@gmail.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.