Dental 2000 ApS
Spørring

Servicetekniker

Er du en dygtig håndværker med mod på at løse alt inden for service, reparation og montage af tandlægeudstyr? Er det dit udprægede servicegen, som gør, at du hurtigt knytter stærke bånd til både kunder og kollegaer? Så kan denne stilling hos en af landets mest erfarne leverandører af tandlægeudstyr være dig.

Kvalitetsudstyr siden 1978

Dental 2000 leverer kvalitetsudstyr, produkter og service til tandlæger i hele landet. Virksomheden har gennem mere end 40 år hjulpet både private og offentlige klinikker med alt fra reparation af eksisterende udstyr til levering komplette løsninger.

Som Dental 2000’s nye servicetekniker får du ansvar for forebyggende service, vedligehold og reparation inden for en bred vifte af komponenter, hvor dine arbejdsopgaver bliver følgende:

  • Udføre service på eksisterende udstyr
  • Reparation af udstyr både ude hos kunderne og på eget værksted
  • Salg af produkter
  • Montage af nyt udstyr
  • Være drivkraft på SoMe og markedsføring (sekundært)

Som ny servicetekniker bliver du det femte skud på stammen i en medarbejderstab. Dagligdagen er en blanding af kundebesøg, hovedsageligt i Jylland, og værkstedsarbejde på vores nye adresse i Spørring, nord for Aarhus.

God håndværker med stort servicegen

Du bliver virksomhedens ansigt udadtil. Derfor er det vigtigt, at du er tillidsvækkende og har en behagelig og serviceminded fremtoning. Med andre ord: dit servicegen svigter aldrig, og du etablerer hurtigt stærke bånd eksternt, idet kunderne aldrig er i tvivl om, at du også har deres forretning for øje. Det ses gennem din fleksible indstilling, hvor du er klar til at gå et ekstra skridt, når det er nødvendigt.

Det er din robusthed, dit positive livssyn og høje energiniveau, som driver dig gennem dine opgaver. Selvom du har et godt drive, har du stadig benene solidt plantet på jorden og mister ikke overblikket. På den måde formår du på struktureret vis at få ting til at ske, fordi du gerne går forrest som en rollemodel og trives med at være hands-on. Det kræver en god håndværker med forretningsforståelse – og det er du. På den måde lykkes du med alt fra montage og reparation til salg af produkter.

Du er formentligt uddannet elektriker, automatikmekaniker eller tilsvarende el-faglig/mekanisk uddannelse. Vigtigst er det, at du har kendskab til at arbejde med strøm og elektronik – gerne med erfaring som kørende servicemontør. Du er en fortrolig bruger af IT, og sprogligt behersker du dansk på godt niveau i skrift og tale samt engelsk på brugerniveau i skrift og tale.

Hjælpende hænder og hurtig udrykning

Kvalitet, kundekontakt og hurtig udrykning er grundstenene i Dental 2000. Her gælder det først og fremmest om at yde en høj service overfor kunderne, hvilket f.eks. betyder, at når en kunde ringer med en udfordring, gør Dental 2000’s dygtige medarbejder alt, hvad de kan, for at få den løst hurtigst muligt.

Du bliver altså en del af en servicevirksomhed, hvor man er ærekær om sit arbejde og går langt for at hjælpe både kunderne og hinanden internt. Samtidig vil du opleve et uformelt miljø, hvor der løftes i flok. Et miljø, hvor tonen er fri, og hvor der er godt humør – det skal være sjovt at gå på arbejde med Dental 2000-logoet på brystet. Du kan læse mere om virksomheden på deres hjemmeside.

Vi håber at have vakt din interesse. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Tommy på 4058 4721.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV – send venligst via knappen ”Ansøg”.

Ansøgningsfrist den 20.05.2024.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.