Velkommen A/S
København S

Salescorp ApS og Velkommen A/S søger en passioneret og dedikeret ernæringsassistent

Er du arbejdsom, teamplayer – og har du erfaring indenfor fødevareproduktion?

Om jobbet

Vi søger en passioneret og dedikeret ernæringsassistent til vores kantine, gerne med flere års erfaring fra faget og uddannelse i rygsækken.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet fra kl. 6.30 til 17.00 og en gang om måneden må der påregnes en arbejdsdag i en weekend. Det er vigtigt for os, at du som ny kollega er fleksibel og ser fordelene i at arbejdstiderne ikke er faste.

Som ernæringsassistent vil din primære opgave være at tilberede en forskelligartet og velsmagende frokostbuffet i vores kantine. I vores kantine tilbereder vi både varme og kolde retter samt sørger for en indbydende salatbar. Antallet af måltider, der skal håndteres, kan variere mellem 175 og 225 pr. dag, fordelt på 2 serveringer dagligt (middag og eftermiddag).

Du skal kunne trives i et højt tempo samt være vant til at arbejde selvstændigt. Du ynder at have et smil på læben, og finder glæden i dagligt at gøre en forskel ifm. frokosten for de mange kollegaer, som ser frem til en velfortjent pause med god mad i gode omgivelser.

Du vil indgå i et erfarent team bestående af kolleger med en solid baggrund inden for madlavning. Du har bestemt mulighed for at præge, hvad der skal ske hos os, og vi forstår vigtigheden i et godt kollegialt samarbejde, samt selvfølgelig daglig sparring.

Køkkenet er et større industrikøkken så rammerne er sat for vide muligheder.

Din arbejdsplads vil blive på Amager med gode faciliteter tæt ved Ørestad Metrostation. Vi har frokostordning, en uformel omgangstone, og du vil få en masse søde kollegaer, som hjælper til at vi sammen når vores mål.

Vil du være vores nye kollega?

Hvis denne stilling har vakt din interesse, opfordrer vi dig til at sende os din ansøgning & CV snarest, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt – og helst 1. juni.

Skulle du have uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte Andreas Melander på tlf. 61464131 eller skriv en mail til Job@salescorp.dk.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores kantineteam!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.