Ikano Bolig A/S
Glostrup

Studentermedhjælper med øje for digital kommunikation og visuel flair

Er du interesseret i digital kommunikation og god til at formulere dig klart og præcist på tværs af digitale medier? Har du kommunikation eller digital kommunikation som hoved- eller bifag? Og er du interesseret i SoMe og projektledelse og klar til at prøve kræfter med det i praksis?

Hos Ikano Bolig leder vi lige nu efter en initiativrig og engageret studentermedhjælper til vores kommunikations- og marketingteam. Du kommer særligt til at prøve kræfter med digitale og sociale medier og forskellige marketingopgaver.

Opgaverne er mangeartede og tæller bl.a.:

  • Hjælpe til med udarbejdelse og eksekvering af content til vores SoMe-kanaler, bl.a. Instagram, Facebook og YouTube
  • Monitorering og projektstyring af SoMe-kanaler
  • Udarbejde tekster og redigere billeder og film til SoMe-kanaler
  • Bistå med analyse og optimering af digitale kampagner
  • Diverse kontoropgaver, korrekturlæsning, events m.m.

Vi kan tilbyde:

  • Et fleksibelt og udfordrende studiejob.
  • Praktisk erfaring med kommunikation i en virksomhed i rivende udvikling, med rødder i Sverige.
  • Du bliver en del af et team med forskellige kompetencer – hvor fokus er samarbejde på tværs af fagligheder.
  • En god frokostordning, god kaffe og en arbejdsplads, hvor vi prioriterer det sociale.

Hvem er du?

  • Du er interesseret i digital kommunikation – og har måske erfaring fra tidligere jobs eller praktikophold.
  • Du er en god formidler, har styr på dansk retskrivning og øje for detaljen.
  • Du har gerne erfaring med at arbejde selvstændigt i et eller flere af de her programmer: InDesign, Photoshop, Premiere Pro og Meta Business Suite.
  • Du er engageret, initiativrig og trives i et miljø, hvor der er flere projekter på én gang.
  • Du kender til de sociale mediers dynamikker og ved, hvad der fungerer på tværs af de forskellige kanaler.
  • Du er åben for at lære – vi forventer ikke, at du kan alt fra starten.
  • Du har minimum to år tilbage af studiet.

Hvem er Ikano Bolig?

Ikano Bolig er en udviklingsvirksomhed med rødder i Sverige. Vi er en del af Ikano Group, der er startet af den samme grundlægger som IKEA. Vi deler de samme værdier og bygger boliger til de mange mennesker. Vores forretning bygger på grundprincippet om at forenkle folks liv, så de kan have fokus på det vigtigste, nemlig at leve livet.

Vi er en blandet skare af forskellige faggrupper, som dagligt arbejder sammen på tværs af fagområder for at skabe gode boliger og glade kunder. Vi holder til i Stationsparken 25, i Glostrup. Du vil blive en del af kommunikations – og marketingtemaet med direkte reference til vores kommunikations- og marketingchef, Magdalena Misiak (tilbage fra barsel i juni 2024).

Vi forventer, at din arbejdsuge er på ca.15-20 timer med forbehold for travle eksamensperioder og ferier. Du kan til tider blive bedt om at skulle hjælpe til på en søndag til åbent hus eller andre events.

Nysgerrig?

Lyder jobbet som noget for dig, så send en skriftlig ansøgning og dit CV til Forretningsudviklingschef Lotta Sjödin på e-mail: lotta.sjodin@ikanobolig.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotta Sjödin på +46-727012474.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgningsfrist den 12. maj 2024.

Du kan finde mere information om Ikano Bolig på www.ikanobolig.dk.