Valsemøllen A/S
Esbjerg

Finance Controller

Kunne du tænke dig at arbejde i en spændende fødevarevirksomhed og blive en del af et dynamisk team med høje ambitioner? Så bliv en del af Valsemøllen økonomiafdeling, hvor fokus er på at styrke beslutningstagen med datadrevne analyser og understøtte forretningen, så vi indfrier vores vækststrategi og samtidig optimerer vores processer.

Vi søger en struktureret og forretningsorienteret controller til vores hovedkontor i Esbjerg.

Du deltager i de daglige operationelle opgaver, og du analyserer og udfordrer nuværende metoder og processer. Du har fokus på kvalitet, effektivitet og optimering i det daglige arbejde, og du ser muligheder ved at anvende IT og systemer til optimering af processer og arbejdsgange.

Som Financial Controller bidrager du ligeledes til at skabe performance og øget finansiel indsigt gennem analyser, rapportering og veldokumenterede anbefalinger. Du er med til at sikre, at strategiske tiltag omsættes og synliggøres i den økonomiske rapportering. Med din stærke faglighed, analytiske evner og en hands-on tilgang kommer du ud i alle led af organisationen, og du arbejder tæt sammen med nøgleinteressenterne i forretningen og økonomifunktionen. Det er vigtigt, at du formår at udfordre forretningen og at kommunikere på en klar og forståelig måde.

Du vil referere til vores økonomichef, men vil få til opgave at skulle understøtte hele vores organisation. Du bliver en del af et stærkt team med engagerede kolleger, der har en høj faglig stolthed med plads til grin og sparring med hinanden.

Du skal blandt andet arbejde med

  • Udarbejdelse af månedsregnskab og årsregnskab
  • Afstemning og analyser
  • Udarbejdelse af budget og budgetopfølgning
  • Omkostningsopfølgning
  • Udvikling og vedligeholdelse af interne kontroller
  • Understøtte ledelsen med faste og løbende rapporter, og specifikke analyser
  • Aktiv sparringspartner for salgsorganisationen, herunder kalkulationer
  • Proaktive analyser til forbedring af indtjeningen
  • Bidrage til optimering af processer på tværs af forretningsområder og organisationen
  • Sparre på KPI’er og give input til, hvad der giver mest værdi at måle på
  • Opbygge stærke kompetencer i BI-system
  • Besvare spørgsmål fra alle niveauer i organisationen
  • Kontrol af kornregnskab
  • Deltage i opbyggelsen af ESG-rapportering
  • Indsamle data og udarbejde ESG regnskab
  • Ad hoc-opgaver samt deltagelse i diverse projekter

Din baggrund

  • Udadvendt med masser af godt humør og gå-på-mod
  • Du er uddannet cand.merc. i økonomi, revision, bachelor i erhvervsøkonomi HD (R) eller lignende.
  • Du har en relevant økonomi- eller regnskabsbaggrund – gerne fra en mellemstor produktionsvirksomhed og/eller revisionsbranchen
  • Du er serviceminded og god til at prioritere og strukturere dine opgaver
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Du har kendskab til at arbejde i ERP-systemer og gode Excel-kompetencer
  • Du har erfaring i eller brænder for at sætte dig ind i fx Power-BI, RPA og procesarbejde

Vi tilbyder

En spændende og lærerig stilling i en stor virksomhed i vækst. Du bliver en del af vores uformelle arbejdsmiljø med kolleger, der stiller krav til sig selv og hinanden.

Vi tilbyder dig en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, løn efter kvalifikationer.

Ansøgning

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Send din ansøgning til hr@valsemollen.dk, hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Jens R. Knudsen, jrk@valsemollen.dk. Enhver henvendelse behandles fortroligt.


Om Valsemøllen

Valsemøllen er Danmarks førende mølle og har eksisteret siden 1899. I dag udvikler, formaler og sælger vi mel, gryn, blandinger, handelsvarer, frø og kerner m.m. på egne møller i Esbjerg, Køge og Svendborg til alt fra bagerier, storkøkkener, detailhandelen, bageriindustrien og eksport. Valsemøllen er FSSC-certificeret og beskæftiger i alt 145 medarbejdere. I Esbjerg er vi ca. 100 medarbejdere, som arbejder på vores mølle, pakkeri og kontor.