Proline VVS A/S
Odense SØ

Lagermedarbejder søges til VVS-virksomhed i rivende udvikling

Sætter en ære i at lagerbeholdninger stemmer og varerne ligger på rette plads så har vi stillingen til dig.

Proline VVS tilbyder et alsidigt job på vores lager. Vi er i gang med implementering af lagerstyring og har brug for en lagermedarbejder der har overblikket og sætter en ære i at følge opgaven til dørs. Hvis det lyder som dig, så send din ansøgning til os.

Du vil få medansvar for at styre lageret samt at koordinere, at de rigtige varer befinder sig de rigtige steder, arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Dagligdagen på lageret forløber i tæt samarbejde med både dine kollegaer på kontoret og vores montører. Arbejdet på lageret indebærer varemodtagelse, fremfinde og udlevering af varer til dine kollegaer, pakning af returvarer samt nogle dage udkørsel af materialer til vores byggepladser i hele landet.

Udover arbejdet på lageret indeholdelser stillingen også en del ad hoc-opgaver så som oprydning i materialecontainere, bestilling af diverse forbrugsvarer såsom træpiller, rengøringsartikler mv., reparation af værktøj, eller forsendelse af værktøj til reparation, lettere bygningsvedligehold samt rekvirering af håndværkere.

Du er:

  • Udpræget holdspiller
  • Engageret i dit arbejde
  • Klar i mælet når det kommer til hvordan lageret skal se ud
  • Struktureret og holder af et lager der står ’snorlige’
  • Ydmyg i dit forhold til både opgaver og kollegaer
  • Imødekommende, udadvendt og har let til grin
  • Serviceminded
  • Flexibel

Kvalifikationer:

  • Erfaring med lagerstyring både i praksis og på pc’en
  • Kendskab til Office 365
  • Kendskab til VVS-varer er en fordel, men ikke et krav
  • Kørekort B

Proline VVS tilbyder:

  • Et godt job med frihed under eget ansvar
  • Gode kollegaer
  • Sociale aktiviteter
  • Motion i arbejdstiden
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning

Hvem er vi?

Proline VVS er en virksomhed med omkring 120 medarbejdere. Proline holder sig altid opdateret på de nyeste tendenser inden for den teknologiske udvikling og tænker fremsynet i forholdet til kundernes behov. Vi er tætte samarbejdspartnere med typehusproducenter og entreprenørvirksomheder på bolig- og erhvervsbyggerier i hele Danmark. Vi er et ”ungt” team med – synes vi selv – en god humor, hvor det er vigtigt, at vi har et godt sted at arbejde sammen.

Vores formål er meget klart, og det er, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, som leverer kvalitet og godt håndværk.

Derfor garanterer vi: Godt arbejde – hele vejen.

Tiltrædelse:

Samtaler afholdes løbende og afsluttes når den rigtige kandidat er fundet.

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til Ninna Thor på job@prolinevvs.dk, eller ring for nærmere information på 54 33 75 05.