Wheeling ApS
Rødovre

Cykelmontør til klargøring af Wheeling elcykler (fuldtid eller deltid)

Har du hænderne skruet ordentligt på? Er du mødestabil og sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde? Så er det lige præcis dig, vi mangler i Wheeling.

Wheeling tilbyder elcykler af høj kvalitet på abonnement. For en fast månedlig pris får kunden sin helt egen elcykel inklusiv fri service og reparation. Sker der noget med cyklen, rykker vi ud og enten fikser eller ombytter den, så kunden altid har en elcykel, der virker. Markedet for elcykler er i hastig vækst og det samme er Wheeling. Derfor leder vi efter en klargørings- og servicemand på fuldtid eller deltid, som kan hjælpe os med at få cykler klar, så vi kan efterkomme den efterspørgsel, vi oplever.

Hvad skal du lave?

I stillingen skal du primært sørge for at vi får cykler klar i rette kvalitet, så de kan komme ud til vores glade kunder. Opgaverne er derfor:

  • Samling og klargøring af nye elcykler.
  • Lette reklargøringer af returnerede elcykler fra kunder.
  • Evt. kørsel af elcykler til og fra kunder ved ekstraordinær travlhed eller sygdom.

Hvem er du?

Du behøver ikke være udlært cykelmekaniker, men må naturligvis gerne være det. Uanset hvad skal vi nok få lært dig det du skal kunne, så længe du har hænderne skruet ordentligt på. Det vigtigste for os (og som ikke kan understreges nok) er at du er mødestabil og sætter en ære i at udføre dit arbejde ordentligt, da det ligger os meget på sinde, at de cykler vi sender ud er af god kvalitet. Derudover forventer vi, at du har en positiv tilgang til arbejdsopgaverne og det kollegiale på arbejdspladsen, samt at du er villig til at give en hjælpende hånd med hvor der er brug for det ved travlhed.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Gode kollegaer og et ordentligt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at blive en vigtig del af en voksende virksomhed.
  • Arbejde der gør en forskel for mange mennesker i deres daglige liv.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Indflydelse på egne arbejdstider.
  • Løbende personalearrangementer.
  • Masser af gratis sodavand.

Stillingen kan være deltids eller fuldtids. Vi opfordrer derfor alle til at ansøge, uanset hvor mange timer man ønsker eller hvor man er i ens arbejdsliv. Stillingen kan også være relevant som studiejob. Det absolut vigtigste for os er at du er stabil og bidrager positivt til vores miljø. Din arbejdsplads vil være på Hvidovrevej 90, 2610 Rødovre.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via nedenstående QuickApply-ansøgningsknap. Ansøgningerne vil blive vurderet løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte adm. direktør Peter Modin på tlf. 31 52 46 58.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.