Navest A/S
Aarhus

Office Assistant i kontorfællesskabet MT04 og Navest A/S

Holder du sabbatår 2024/2025, og ønsker du at blive en del af et aktivt kontorfællesskab samt et Family Office i vækst?

Vi søger en kvalitetsbevidst Office Assistant/piccoline til vores smukke omgivelser på Marselis Tværvej 4 (MT04) i Aarhus C. Stillingen er på fuldtid, hvorfor vi har brug for din assistance 37 timer om ugen i huset. Arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 8.00-16.00 samt fredag fra kl. 8.00-15.30.

Er det en del af din drivkraft at hjælpe til og sørge for en sublim serviceoplevelse for alle omkring dig?

Brænder du for at have mange bolde i luften, og går du forrest med at tage ansvar for kontorets drift og virke?

Er du skarp til at optimere og arbejde målrettet og struktureret for at nå dine deadlines? Så læs videre.

Hvad tilbyder vi?

Som Office Assistant spiller du en vigtig og værdsat rolle for både huset MT04 samt organisationen i Navest. Du vil få en bred kontaktflade i en alsidig hverdag, hvor opgaverne kombineres af såvel rutine- som afvekslende opgaver. Du vil f.eks. stå for at servicere lejere samt for opdækning til møder, håndtering af frokostordning, digital og fysisk post samt kontakt til diverse leverandører og administrative opgaver eller praktiske ærinder for Navest. Du vil arbejde tæt sammen med gode kolleger i et dedikeret team og have mange samarbejdspartnere rundt i huset, hvor der er et behageligt arbejdsmiljø og en god kultur med forskellige sociale arrangementer.

Du vil få en grundig oplæring af vores nuværende Office Assistant, som starter på studie efter sommerferien.

Hvem er du?

  • Vi forestiller os, at du har afsluttet en gymnasial uddannelse og er/skal i gang med dit sabbatår
  • Du kan se dig i stillingen på fuld tid fra august 2024 til august 2025 – uden længere ferierejser
  • Du er erfaren bruger af MS Office-pakken (Outlook, Excel, Teams, Word)
  • Du har kørekort B
  • Du er løsningsorienteret, udadvendt af natur og tager også ad hoc-opgaver med et smil

Hvem er vi?

MT04 fungerer som et kontorfællesskab, der danner rammen om det daglige virke for en række virksomheder, som ikke er brancherelaterede, men som hver især inspirerer hinanden. Navest er et Family Office, der er omdrejningspunkt for en familie og deres aktiviteter.

Er du vores nye kollega?

Hvis du mener at kunne udfylde rollen som Office Assistant, ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV samt eventuel anden relevant dokumentation. Vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at ansøge hurtigst muligt.

Opstart omkring 1. august 2024.

Ansøgning m.m. via QuickApply-knappen ”Ansøg”.

Ønsker du yderligere information, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive en mail til Personal Assistant og HR-ansvarlig Pernille Bruun på pn@navest.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.