Sagitta
København K
Jobindex søger for Sagitta

Tegn innovative, high-end indretningsløsninger

Vil du lave tegninger og 3D-modeller til indretning af innovative servicevirksomheder og boliger i mere end særklasse? Og vil du gennemføre ambitionerne for en af de mest succesrige familier i dansk erhvervsliv – og få midlerne og tiden til at gøre det til perfektion?

Du får lov at designe nye ting, og der er hele tiden nye idéer i luften. Du får uden tvivl muligheden for at arbejde med opgaver, du ikke har arbejdet med før, så du kan ikke undgå at udvide din faglighed.

- Anna Miszko, møbeldesigner og indretningsarkitekt

Sagitta Family Office – vi investerer i innovation

Sagitta Family Office er co-founder og medejer af 3Shape A/S. Udover denne ankerinvestering, investeres der også i aktiviteter indenfor robotter, med-tech, life science, bæredygtighed og sundhed.

Gennem Sagitta fortsætter familien med at eksekvere en strategi, der vil give et solidt fundament for fremtidige generationer.

Du bliver en del af det team, der arbejder på indretnings- og fornyelsesprojekter i vores ejendomme. Her er vi 5 medarbejdere, der arbejder med forskellige områder indenfor re-design og udvikling af de ejendomme og andre spændende projekter, der erhverves og udvikles. Vi er et dedikeret team, som slipper kreativiteten løs og arbejder med nytænkende muligheder og design.

Du får tid og ressourcer til at gøre det mere end ordentligt, når du:

  • genererer nye idéer og koncepter, så dine ideer møder slutbrugernes behov
  • laver tekniske tegninger og 3D-modeller i Revit og AutoCAD af lokaler og indretning
  • superviserer håndværkerne, når de gør dine designs til virkelighed
  • holder dig ajour med tidens designtrends indenfor arkitektur og boligindretning og vækker dem til live i dit arbejde.

Her sitrer startup-ånden og det gode kollegaskab

I alt er vi 15 kolleger på kontoret på Langebrogade i København. Vi startede op i 2022, så vi har ikke prøvet ”plejer” før. Det betyder også, at vi alle giver et nap med, for at tingene skal lykkes, hvilket du især kommer til at mærke i dit eget team.

Vi giver hinanden en hånd med til det, der er brug for, uanset hvad der står på vores jobbeskrivelse. For vi lykkes ikke som kontor, før alles opgaver er løst.

- Anna

Du har styr på tegneprogrammerne og æstetisk blik for detaljen

Uanset om der er brug for, at du tegner et badeværelse eller en spisebordsstol, så går du til opgaven med udpræget kvalitetssans. For du motiveres af, at vi sammen stræber efter det bedst mulige resultat. Det betyder samtidig, at du står ved din faglige holdning, også når den udfordrer andre.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • kan tegne i AutoCAD og Revit og har gerne nogle års erfaring med det – vi forventer ikke, at du har tegnet møbler før
  • har kendskab til reglerne for dansk arkitektur
  • taler og skriver engelsk flydende, da 3 ud af 4 i teamet har rødder udenfor Danmark – dansk er ikke et krav.

Klar til byggeprojekter, du ikke finder andre steder?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Tanja Dybdal på 7245 9646.

Inspirér os med dit CV, og søg stillingen via nedenstående link, allerede i dag og senest den 12. maj 2024. Upload også gerne din portefølje, så vi kan se din kreativitet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.