Storm Sørensen Broncestøberi A/S
Støvring

Allround værkstedschef til bronzestøberi

Vores baggrund:

O. Storm Sørensen Broncestøberi er toneangivende inden for produktion og distribution af bronzeartikler til kirkegårdsområdet og kunststøberi. Virksomheden er en del af Danske Stenhuggerier, som er vores største aftager af bronzeartikler.

Vi omorganiserer værkstedsproduktionen i Støvring, så vi kan leve op til den forventede ekspansion og produktudvikling og søger i den forbindelse en dygtig ny værkstedschef, der efter grundig oplæring, er klar til at bidrage med arbejdsledelse og indgå i virksomhedens daglige drift.

Din baggrund:

Jobbet kræver ikke kendskab til støberibranchen.

Du skal være et all-round menneske, der trives med mange forskelligartede opgaver i løbet af arbejdsdagen og have en håndværksfaglig baggrund, f.eks. som fagudlært smed, industritekniker eller indenfor metalområdet.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og på gode sociale samarbejdsevner, for vi løfter altid i flok og vi er stolte af vort kollegiale fællesskab. Derfor er det vigtigt, at du er en teamspiller, der opfatter sig selv som udadvendt og kan fungere i vores gruppe af erfarne og dygtige kollegaer.

Tilbuddet:

Til den rigtige ansøger, tilbyder vi, at du kan blive en del af branchens hurtigst voksende og mest moderne virksomhed, der har en fortsat ambitiøs vækststrategi.

Den opslåede stilling er en fuldtidsstilling.

Du vil modtage grundig oplæring, ligesom du vil blive en del af et velfungerende og erfarent team.

Næste skridt:

Hvis du føler at ovenstående matcher din profil og du har lysten til at afprøve en helt ny og spændende branche, skal du fremsende en begrundet ansøgning med CV. Det skal du gøre, ved at benytte ansøgningsknappen under denne annonce.

Vi vurderer de indkomne ansøgninger løbende, så vi vil gerne modtage din ansøgning med det samme. Ansøgningsfristen er 1. maj.

Har du spørgsmål til job og vilkår, er du velkommen til at kontakte direktør Karen Eriksen telefonisk på: 20914741.

Ønsker du at orientere dig om, hvordan vi passer på dine persondata, kan du klikke på dette link: https://www.danske-stenhuggerier.dk/persondatapolitik_jobansoeger/.

Danske Stenhuggerier
www.danske-stenhuggerier.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.