VetNet A/S
Roskilde

Programsupporter til elektronisk journalsystem

Taler du norsk eller svensk og søger du nye udfordringer – så har vi måske lige jobbet til dig.

VetNet A/S søger programsupporter til vores elektroniske journalsystem – VetNetManagement.

Fra vores kontor i Roskilde betjener vi dyreklinikker og -hospitaler i Sverige og Danmark. Du vil blive en del af et lille specialiseret team der er i daglig kontakt med vores kunder i de to lande.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer der støtter hinanden i dagligdagen. Vi har en flad organisationsstruktur der muliggør hurtige og fleksible beslutningsprocesser.

Som supporter vil du blive oplært og gjort fortrolig med systemet så du bliver i stand til at give en professionel rådgivning til vores kunder. Du skal være robust og klar til at der kan være travlt i spidsbelastningstidspunkter.

Arbejdsopgaver

Som programsupporter har du ansvaret for at rådgive og hjælpe kunderne med brugen af systemet. Arbejdsopgaverne strækker sig fra at håndtere opgaver pr. telefon og mail, udarbejde brugermanualer og releasenotes samt være i kontakt med vores udviklere i Polen, hvorfor du også skal beherske engelsk på et godt niveau. Herudover vil der, i forbindelse med undervisning af nye brugere af systemet, være behov for at besøge kunder, hvorfor du i perioder skal forvente en vis rejseaktivitet.

Din profil

Vi ser gerne at du har erfaring med telefonsupport, men du kan sagtens have en anden baggrund, som for eksempel veterinærsygeplejerske eller andet – blot skal du være servicemindet og glad for kundebetjening.

Det er en fordel, men ikke afgørende, at du har erfaring med brugen af IT på et vist niveau.

Herudover lægger vi vægt på følgende egenskaber:

  • Dansk og engelsk (og gerne svernsk) på et godt niveau i både skrift og tale.
  • Vilje til at arbejde med support og undervisning.
  • Have evnen og lysten til at sætte dig ind i vores journalsystem på højt niveau.
  • Da der forekommer rejser i forbindelse med jobbet, er det nødvendigt at du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et dynamisk team der med holdånd samarbejder om at give vores kunder en kvalificeret og god betjening. Vi har pensionsordning og sygeforsikring. Desuden har vi en rigtig god frokostordning. Stillingen er en fuldtidsstilling med en ugentlig hjemmearbejdsdag (medmindre du er på rejse).

Kontakt

Hvis du vil vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakt Ivan Krogsgaard Kristensen på telefon 3076 5129.

Ansøgningsfrist: Jobbet er til omgående besættelse og ansøgninger vil blive behandlet løbende.

VetNet A/S

Vi er en højt specialiseret virksomhed der udelukkende arbejder med veterinær journalsystemer. Vi har en lang erfaring med udvikling og implementering af journalssytemer. VetNet A/S har over 30 års erfaring og i dag er VetNetManagement markedets mest gennemarbejde og veludviklede journalsystem til brug i dyrlægepraksis.

...you know your practice – we know IT

VetNet A/S

  • Langebjerg 1
  • DK-4000 Roskilde

vetnet.nu

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.