Mach-Tech A/S
Silkeborg

Montør mekanisk/automation

Har du ambitioner om at udfordre dine evner som montør? Så søg denne nyoprettede stilling, hvor du får et stort, selvstændigt ansvar for, at vores projekter udføres succesfuldt til rette tid. Du kommer til at spille en vigtig rolle i vores udvikling gennem fremtidige projekter - så når vi vokser, vokser du med os i takt med, du udvikler din rolle.

Du bliver en del af Mach-Tech A/S - en ung virksomhed, som vokser hvert eneste år. Vi er et innovativt hus, som lever af at udvikle automatiseringsudstyr og højteknologiske specialmaskiner, og som investerer mange penge i ny teknologi og nye systemer. For os står alle muligheder åbne, for vi har sammenkoblet et særligt innovativt drive med massiv og årelang erfaring. Vi arbejder med den nyeste teknologi for vores kunder, og derfor har vi brug for dig til at styre vores projekter, så vi kan levere innovative løsninger. Læs mere om os på www.machtech.dk.

Velkommen i Montageafdelingen

Her er vi 4 kollegaer i alt, og vi ser frem til at byde dig velkommen. Vi er alle teknikere og arbejder sammen på kryds og tværs i de forskellige projekter. For hvert projekt er der et nyt projektteam, hvilket betyder, at vi konstant deler vores viden og får nye ideer. Hos os vil du opleve en åben dialog og en god stemning, ligesom vi er en fin blanding af kompetencer og anciennitet.

Udfør projekter på tværs af projektteams

I montageafdelingen kører vi flere projekter på samme tid. Du bliver en af vores teknikere på tværs af projektteams, hvor du tager dig af mekanisk og pneumatisk montage og indkøring. Desuden har du til opgave sammen med teamet at pleje og informere vores kunder gennem hele projektforløbet.

Din udfordring bliver at kunne sætte dig ind i de tekniske løsninger, som ligger til grund for vores konstruktioner. Da der er flere projekter af gangen, er der mange ting at holde styr på, sætte sig ind i og følge op på. Her får du et tæt samarbejde med vores hele organisationen omkring de forskellige projekter, så du står ikke alene fra start.

Udadvendt tekniker med erfaring i automatisering

Du kommer til at begå dig på alle niveauer - fra direktøren til montøren, kunder og produktionsgulv. Derfor er det vigtigt, at du er udadvendt og kan tage en god snak med de forskellige interessenter i projekterne. Der er hele tiden ændringer til projekterne, så her er det vigtigt, at du kan agere på dem, så projekterne ledes i mål til rette budget og tid. Vi forestiller os, at du:

  • er tekniker - fx industritekniker, automekaniker, automatiktekniker- eller maskinmester, så du har kendskab til og solid erfaring med maskinbyg.
  • har god erfaring med pneumatiske komponenter.
  • tegningslæsning.
  • erfaring med montage- mekanisk og elektrisk, indkøring af automatiske maskiner.
  • taler engelsk.

Vil du betro os dine talenter?

Så vil vi rigtig gerne høre mere om dig. Send din ansøgning og dit CV til Michael Mikkelsen på mm@machtech.dk. Vi kalder kandidater ind løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at ringe til Niels Jørgen på 3030 0909.

Vi ser frem til at høre fra dig.