A/S Einar Willumsen
Brøndby

QC Laboratory Technician

Har du lyst til en hverdag fyldt med spændende opgaver, fokus på høj produktkvalitet og med en stor grad af ansvar? Synes du, det er sjovt at arbejde med ingredienser til en bred vifte af fødevarer? Så er du måske vores nye laborant til kvalitetslaboratoriet på vores fabrik i Brøndby.

Einar Willumsen (EW) er en mellemstor dansk virksomhed med kunder i og uden for Europa og med over 120 års erfaring i at producere unikke flavours til drikke- og fødevarer. Vi er en ordreproducerende virksomhed med korte leveringstider, hvor det vægtes højt at levere varer til den aftalte tid uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Afdelingen for Quality Control (QC) er en central og yderst vigtig del af værdikæden, hvor der er korte leveringstider, og der ofte kan være flere opgaver i gang på samme tid. Teamet i QC består i dag af en QC Manager og 3 laboranter. I QC er vi med til at sikre, at vores produkter har den ønskede kvalitet, når de leveres til kunderne. Dette indebærer blandt andet, at vi som en del at det daglige arbejde smager på vores produkter i forskellige applikationer, herunder bl.a. alkohol, mejeriprodukter og andre animalske produkter.

Primære arbejdsopgaver:

  • Analyser af råvarer, mellemvarer og færdigvarer, herunder kemiske og sensoriske analyser
  • Frigivelse af råvarer, mellemvarer og færdigvarer
  • Udarbejdelse af analysecertifikater til vores kunder
  • Logning af afvigende produkter
  • Troubleshooting i forbindelse med afvigende produkter
  • Dagligt samarbejde med og support til produktionen
  • Support ved kundespørgsmål og reklamationer.

Kvalifikationer:

  • Uddannelse som laborant eller lignende kvalifikationer
  • Min. 2-3 års erfaring fra QC og/eller fødevareproduktion
  • Interesseret i at arbejde med kvalitet og GMP
  • Flair for IT og især Excel
  • Et positivt mindset og mod på nytænkning
  • Holdspiller og god til at samarbejde
  • Trives med mange forskellige opgaver og en høj grad af variation
  • God til at bevare overblikket, når der er travlt.

Kort om jobbet:

Det er en vigtig del af jobbet at indgå i et tæt samarbejde med mange andre afdelinger i EW, lige fra produktudvikling og planlægning til salg og customer service. EW er en virksomhed i gang med en spændende udvikling, og på denne rejse har vi brug for dig til at dele ud af dine idéer og erfaringer.

Vi tilbyder:

Du vil få en alsidig og udfordrende stilling i en spændende virksomhed med en lang historie. Du vil indgå i et uformelt og professionelt miljø med gode kolleger, hvor det er vigtigt at hjælpe hinanden både inden for og på tværs af afdelingerne og bruge vores løsningsorienterede tilgang til at hjælpe vores kunder. Og én ting kan vi love: det bliver aldrig kedeligt at være en del af EW.

Sidst men ikke mindst, har vi en fantastisk kantine, et godt socialt sammenhold med forskellige aktiviteter og en fordelagtig løn- og pensionspakke.

Send din ansøgning og dit CV via e-mail på job@ewflavours.com hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning i dag. Vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet vores nye kollega.


Einar Willumsen blev grundlagt i 1901 og er i dag den førende nordiske producent og leverandør af smagsstoffer, ekstrakter, destillater og forbindelser til fødevare- og drikkevareindustrien. Einar Willumsen har hovedkontor i Brøndby og et datterselskab i Malmø. Hos Einar Willumsen får du lidt over 100 kolleger fra mere end 10 lande. Einar Willumsens hovedaktionær er en fond, der donerer en del af overskuddet til forskning i kræft og andre sygdomme. Vi har et stærkt økonomisk fundament for vores ambitiøse vækststrategi. Einar Willumsen er baseret på og lever stadig af vores stærke nordiske værdier: Pålidelighed, fleksibilitet, innovation og selvfølgelig vores motto: “When taste and speed matter”.