CMV Gulvslibematerialer ApS
Rødovre

Salgsassistent

Vil du have et butiksjob, hvor du har fri i weekenderne?

Vi leder efter en salgsassistent mere til vores butik i Rødovre. Er det dig?

Velkommen til CMV

Vi er en grossist, som handler med gulvafslibningsmaterialer – både i vores fysiske butik i Rødovre og på vores webshop.

Du bliver en del af et godt, sammentømret team på seks kolleger. Vi løser opgaverne i fællesskab, så her står du aldrig alene.

Som salgsassistent kommer du til at:

  • ekspedere vores kunder
  • pakke varer ud og sætte dem på hylderne
  • forberede forsendelser til webshoppen
  • udføre lettere kontoropgaver som fx fakturering, besvare e-mails m.m.

Vores åbningstider er 06.00-15.30 man-tors og 06.00-14.00 om fredagen. Din stilling er på 37 timer, og dine mødetider aftaler vi nærmere.

Om dig

Vi forestiller os, at du har:

  • enten branche- eller butikserfaring
  • interesse for salg og kundebetjening.

Er du vores nye kollega?

Så søg jobbet via knappen ”Ansøg” nedenfor – gerne snarest muligt.

Har du spørgsmål? Tag endelig fat i salgskonsulent Jesper Andersen mellem kl. 8 og 12 på tlf. 6179 5033.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.