Ejendomsselskabet Olav De Linde A/S
Aarhus C

Faglærte murere

Ejendomsselskabet Olav de Linde søger to faglærte murere til selskabets håndværksafdeling i Aarhus. Din arbejdsplads vil primært være på vores byggeplads på Mindet 6 i Aarhus, hvor vi i øjeblikket er i gang med at opføre et kontorhøjhus. Samtidig renoverer og transformerer vi det gamle kornlager, og det er i dette arbejde, at vi har brug for dine kompetencer og faglighed.

Din arbejdsdag vil bestå af varierede opgaver inden for murerfaget, og du vil arbejde med forskellige materialer og metoder, herunder opmuring, gulve, facadepuds og klinke- og flisearbejde. Hertil kommer opgaver på vores øvrige ejendomme også.

Du vil blive tilknyttet vores håndværksteam i Aarhus, der tæller både tømrere, malere, viceværter og arbejdsmænd samt lærlinge inden for disse faggrupper.

Ansøgning sendes via knappen "Ansøg".

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at skrive eller ringe til Esben Sørensen på ovenstående mail eller tlf. 6142 1715.


Om Ejendomsselskabet Olav de Linde

Ejendomsselskabet Olav de Linde er med en portefølje på ca. 550.000 m² erhvervslokaler og boliger og mere end 1.400 lejere i Aarhus, Odense og København en af landets største private udlejere af erhvervslejemål.

360-graders virksomhed

I Ejendomsselskabet Olav de Linde favner vi alle faser i processen fra idé til indflytningsklart lejemål og efterfølgende service. Med egen tegnestue, egne håndværkere, udlejnings- og administrationsafdeling samt et stærkt serviceteam kommer vi hele vejen rundt om vores ejendomme og vores lejere.

Karakteristisk for selskabet er, at vi udlejer og administrerer ejendomme, som vi selv bygger og renoverer – til gavn for vores lejere. Vi er altså ikke blot et udlejnings- eller administrationsselskab, men lige så meget et selskab, der har fokus på – gennem en transformation eller ved nybyg – at skabe moderne lejemål målrettet lejerne.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.