Kronospan ApS - Novopan Træindustri
Ryomgård

Driftsleder til miljøanlæg

Brænder du for at passe på miljøet? – Så er du måske den driftsleder vi søger hos Kronospan ApS – Novopan Træindustri til varetagelse af driften af vores miljøanlæg.

Vi tilbyder dig:

Et job i Danmarks ældste og eneste spånpladevirksomhed med en historie, der startede for over 70 år siden – og som i dag er en af landets største genbrugsvirksomheder med stort fokus på bæredygtighed. Virksomheden er en del af Kronospan Worldwide.

En spændende mulighed for at være med til at præge den fremtidige udvikling af virksomhedens miljøanlæg, et område, hvor nye tiltag venter.

Kort om jobbet:

Du vil referere til fabrikschefen, og dine primære opgaver vil være:

Generelt drift af miljøbehandlingsanlæg, bestående af rensningsanlæg, WESP – elektrofilter, posefilter og SCR, herunder:

  • Dagligt tilsyn med funktion og data
  • Sikre optimal dosering af hjælpestoffer
  • Sikre vandafledning og genanvendelse af overfladevand
  • Samarbejde med kvalitetsafdeling, miljøafdeling og eksterne analysevirksomheder

Projektledelse, herunder:

  • Lokal forvaltning af forbedringsprojekt.
  • Tilpasning med Kronospan interessenter og lokal organisation
  • Tekniske specifikationer, køb, installation og idriftsættelse af projekter
  • Operationel overdragelse af projekter til produktionen

På sigt evt. indgå i virksomhedens PTA-vagt

Dine kvalifikationer:

Der kan være flere indfaldsvinkler til jobbet, men miljøtekniker, industrilaborant, drifts-/miljøtekniker eller lignende kunne være relevante uddannelser. Vigtigt er det, at du har interesse for – og erfaring med – miljøanlæg og gerne kendskab til miljølovgivning på industriområdet.

Vi forventer, at du:

  • Holder humøret højt i en travl hverdag
  • Tager ansvar og ejerskab for opgaverne
  • Er god til at bevare overblik og overholde deadlines
  • Kan kommunikere på både dansk og engelsk
  • Både kan arbejde selvstændigt men også være et velfungerende medlem af et team

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til fabrikschef Ole Brok Møller på tlf. +45 2448 1126. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi inviterer løbende til samtale, så ansøg allerede i dag. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Du bedes derfor sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via knappen ”Ansøg”.


Kronospan ApS,
Pindstrup,
DK- 8550 Ry

www.kronospan-dk.dk

Kronospan ApS – Novopan Træindustri – er en moderne, højteknologisk og værdibaseret virksomhed med fokus på bæredygtighed beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Randers. Det er en større procesindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger ca. 180 medarbejdere og har en omsætning på ca. 500 mio. DKK. Novopan Træindustri er en del af Kronospan-gruppen. Læs mere på www.kronospan-dk.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.