Haahrs Skole
Svendborg

Haahrs Skole søger lærer til august 2024

På Haahrs Skole søger vi ny kollega til fast stilling. Vi har brug for kompetencer indenfor naturfag/fysik, men andre opgave kommer i spil alt efter dine kompetencer. Det kunne f.eks. handle om teknologiforståelse, pigeidræt, musik, AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og eventuel støttetimer.

Haahrs Skole er en udviklingsorienteret og velfungerende privatskole beliggende i centrum af Svendborg. Vi har 510 elever fordelt på to spor fra 0. – 10. årgang. Skolen er opdelt i to afdelinger; A-afdelingen med de yngste elever fra 0. – 4. årgang samt B-afdelingen med de ældste elever fra 5. – 10. årgang. Skolefritidsordningen er et tilbud til elever fra 0. – 5. årgang. Vi er ca. 65 ansatte, der til enhver tid er optaget af at drive skole af høj kvalitet.

Vi forventer, at du:

  • kan identificere dig med skolens værdier
  • er fagligt engagerende og dygtig
  • bidrager positivt til det kollegiale fællesskab, såvel fagligt som socialt
  • er stærkt engageret i elever, forældresamarbejde, kolleger og skolens hele liv
  • bidrager med meningsgivende undervisning og interesserer dig for elevernes dannelse
  • formår at opbygge et trygt, inspirerende og inddragende læringsmiljø
  • kan tiltræde 1. august 2024.

Vi tilbyder:

  • en skole fuld af liv, glæde og engagement
  • godt kollegialt og fagligt fællesskab
  • gode muligheder for at udvikle sig fagligt
  • en arbejdsplads, hvor vi ved, at dialog er vejen frem for at opnå de bedste løsninger.

Send os en ansøgning, hvis du kan bidrage med stærke faglige kompetencer og gerne vil være en del af en robust skolekultur med fokus på engagement, trivsel og faglighed.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at børneattest indhentes inden ansættelse.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolen på 6221 0384, skoleleder Michael Graugaard på 2496 0190 eller viceskoleleder Rasmus Hansen 4144 9119.

Du kan også hente oplysninger om skolen på www.haahrs.dk, ligesom du naturligvis er velkommen til at besøge skolen.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. maj kl. 10. Indledende samtaler forventes afholdt i begyndelsen af den efterfølgende uge.

Ansøgningen sendes til job@haahrs.dk. I emnefeltet skrives ”Lærer august 2024”. Bilag vedhæftes i ét samlet dokument.