Sparekassen Djursland

Privatkunderådgivere

Sparekassen Djursland er inde i en særdeles positiv udvikling. Vi tilbyder dig at komme med på det hold, som bl.a. har skabt:

  • det bedste regnskabsmæssige resultat nogensinde i 2023
  • netop kåret af ”Bankresearch” til Danmarks 4. mest sikre pengeinstitut
  • meget tilfredsstillende målinger for Arbejdsmiljø (APV) og medarbejdertilfredshed (MTU)

Vi har kundeafdelinger i Randers, Langå og på Djursland (Auning, Ebeltoft, Grenaa og Hornslet).

  • Vores vision er: Sparekassen Djursland vil gennem tillid, faglig kompetence og høj tilgængelighed være det foretrukne pengeinstitut i vores lokale markedsområde.
  • Vores mission er: Med dyb lokal forankring, ordentlighed og et menneskeligt ansigt er Sparekassen Djursland et sundt og solidt pengeinstitut, der altid er tæt på og i bevægelse.

Vi tilbyder dig høj grad af fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og hjemmearbejdsplads. Vi ser naturligvis gerne, at du har en god erfaring fra et pengeinstitut og en relevant uddannelse, MEN – vi går lige så meget op i, hvordan du er som menneske, hvilke lokale foreninger og netværk, du er med i, osv.

Der ER forskel på pengeinstitutter. Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, som stiller krav om afkast. Vi skal også leve af god og seriøs kunderådgivning – vi arbejder altid teambaseret – og vi er HELT nede på jorden. Kunder kan lide tilgængelighed og beslutsomhed – det ønsker vi at leve op til.

Måske er det noget tid siden, at du har arbejdet med kunderådgivning – måske er du i en anden branche lige nu. Intet problem – vi tilpasser gerne et job til DIG!

Vi tilbyder et udfordrende job i en selvstændig lokal sparekasse samt en konkurrencedygtig lønpakke i forhold til dine såvel faglige som menneskelige kvalifikationer.

Eventuelt nærmere oplysninger om Sparekassen og øvrige informationer kan indhentes hos privatdirektør Søren Møller Jørgensen – sj@spardjurs.dk / 4068 0085 eller direktør Peter Lading Sørensen pls@spardjurs.dk / 5116 1298. Ansøgning med CV sendes via knappen ”Ansøg”.


Sparekassen Djursland er et aktivt og selvstændigt pengeinstitut i Randers, Langå og på Djursland. Sparekassen har de seneste år været inde i en kraftig udvikling med betydelig tilgang af kunder. Vores vision er, at vi gennem tillid, faglig kompetence og høj tilgængelighed vil være det foretrukne pengeinstitut i vores lokale markedsområde. Med dyb lokal forankring, ordentlighed og et menneskeligt ansigt er Sparekassen Djursland et sundt og solidt pengeinstitut, der altid er tæt på og i bevægelse. Sparekassen Djursland har 80 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på 6 kundeafdelinger. Balance: kr. 4,1 mia. Se mere på www.spardjurs.dk