GreenMobility A/S

Fuldtids Street Runners til Aarhus!

Vil du være en del af en virksomhed der gør en forskel for samfundet og miljøet?

Er du en frisk kvinde eller mand som søger et spændende job med fart over feltet og højt humør, og er du samtidig på hjemmebane i Aarhus? Så har GreenMobility jobbet til dig som Street Runner!

Kunden er det vigtigste i GreenMobility, og som Street Runner bliver det din opgave at transportere, rengøre og oplade bilerne så de er der, hvor kunderne efterspørger dem. Jobbet udføres primært udendørs, så det kræver, at du nyder den Aarhusianske stemning både sommer og vinter.

Din arbejdsdag som Street Runner:

  • Samarbejde med vores kundeservice omkring de opgaver der opstår på den enkelte elbil
  • Vask, støvsugning og rengøring af vores elbiler
  • Øvrig vedligeholdelse af flåden
  • Placeringen af bilerne i byrummet og hos erhvervskunder
  • Andre opgaver som opstår i løbet af arbejdsdagen

Vi lægger vægt på, og forventer, at du:

  • Som person er glad og positiv, og du har en serviceminded attitude og indstilling til at yde en indsats over for vores kunder
  • Arbejder i højeste gear når det er nødvendigt, da der til tider kan være mange bolde i luften
  • Har B kørekort og taler og skriver dansk
  • Møder til tiden, er stabil og har det fint med at bære personale uniform
  • Kender Aarhus som din egen bukselomme
  • Er fleksibel og trives med skiftevis dag-, aften- og weekendarbejde
  • Kan prioritere dine arbejdsopgaver og trives med et selvstændigt arbejde

Hvis ovenstående er dig, så tilbyder vi i GreenMobility:

  • Oplæring med dygtige og erfarne kollegaer før du kører på egen hånd
  • Et job i et spændende og ungt arbejdsmiljø, præget af dygtige medarbejdere
  • Et job hvor service og kundefokus falder helt naturligt
  • Et job hvor vores forventninger til dig vil være høje
  • Gode kollegaer der sammen med dig kæmper for hele tiden at hæve barren
  • Andel i et team, hvor der er plads til hygge – når opgaven er løst

Som fuldtidsansat får du en række faste vagter (ca.160 timer pr. mdr.), primært dagvagter men aftenvagter kan forekomme med weekendarbejde hver tredje weekend og kan derudover selv byde ind på flere vagter, såfremt du ønsker at tjene flere penge.

Hvis du kan se dig selv som en del af holdet, så send din ansøgning til: job@greenmobility.com – skriv gerne i emnefeltet ”Street Runner Aarhus” i emnefeltet. Vi forventer at indkalde til samtaler i start maj og oplæring hen over sommeren med masser af ferie vagter og faste fuldtids vagter fra August. Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte City manager, Sara Lind på slf@greenmobility.com.


Om GreenMobility

GreenMobility er en dansk udbyder af 100% elektriske delebiler. Vores hundredevis af elbiler bringer vores kunder hurtigt gennem byen og på længere ture til f. eks. sommerhuset eller til festival. GreenMobility sørger for parkering, forsikring, rengøring og opladning af elbilerne. App'en fungerer som nøgle til bilerne og til en grøn og nem form for transport.

Vi har pt. en flåde på omkring 1200 biler i Danmark (Aarhus og København).