SGS Analytics Denmark A/S
Nørresundby

Engageret kemiker til organiske miljøanalyser

Med baggrund i vores fortsatte vækst i Danmark og fokus på at styrke og udvikle vores aktiviteter i Skandinavien, har vi brug for en ny kollega på vores laboratorium i Nørresundby.

Om jobbet

Den åbne stilling er til vores Organisk Kemiske Afdeling i Nørresundby, hvor der primært analyseres drikkevand, spildevand, jord, slam og byggematerialer ved gas- og væskekromotografi. Analyseporteføljen er kontinuerligt voksende og dækker over en bred vifte af analyser, som indeholder bl.a. PAH, kulbrinter, VOC, PCB og pesticider. Vi har ambitioner om at vækste og ønsker derfor en ny kollega med engagement både for den daglige drift, vedligehold og troubleshooting især i væskekromatografi. Du skal desuden være klar til at gå forrest i vores bestræbelser på at udvikle vores portefølje af metoder inden for væskekromatografi.

Du kommer til at indgå i et team bestående af 5 personer, og I er alle en del af den daglige drift, som sørger for at få analyseresultaterne ud til kunden indenfor den lovede svarfrist. Det daglige arbejde planlægges ved prioritering af arbejdsopgaverne i teamet, og da der også skal prioriteres udviklingsopgaver, vil arbejdsdagen være præget af variation og udfordringer med forskelligtartede opgaver og arbejdsområder. Der refereres til afdelingsleder og laboratorieleder.

Dine arbejdsopgaver dækker bla.:

  • Prøveforberedelse og for-analyse af miljøprøver
  • Fremstilling af standarder og opløsninger
  • Databehandling af analyseresultater
  • Rapportering af færdigbehandlede analyseresultater
  • Rens og vedligehold af instrumenter
  • Faglige diskussioner og samarbejde om udfordrende opgaver
  • Udvikling af nye analysemetoder til porteføljen

Om dig

  • Vi forestiller os at du har en uddannelse som kemiker, laborant eller øvrig laboratorierelevant uddannelse inden for det naturvidenskabelige område.
  • Erfaring med væskekromotografi er et krav.
  • Erfaring med arbejde i et akkrediteret laboratorium vil være en fordel.
  • Du har en positiv indstilling og har lyst til at indgå aktivt i gruppedynamikken i afdelingen.
  • Du er i stand til at holde mange bolde i luften og samtidig kunne bevare overblikket.
  • Du har respekt for aftaler og deadlines.
  • Du er kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Du kan både arbejde selvstændigt og indgå i et team

Vi tilbyder et job med en varierende arbejdsdag i et dynamisk miljø med gode kollegaer i en ekspanderende virksomhed med fokus på miljø og bæredygtighed. Vi lægger vægt på at uddanne dig i vores processer og apparater og der vil være mulighed for at komme til Sverige i en del af oplæringen.

Yderligere informationer

Arbejdssted

SGS Analytics Denmark A/S
Bøgildsmindevej 21
9400 Nørresundby

Lyder det som noget for dig?

Din ansøgning og CV sendes via QuickApply-ansøgningknappen senest d. 17. maj 2024.

Interviews gennemføres løbende.

Tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdstid

37 timer om ugen med mulighed for flexibel arbejdstid mellem kl. 7 og 17, svarende til i gennemsnit 7,4 timer om dagen.

Yderligere information om stillingen kan ske ved henvendelse til Katrine Pindstofte, tlf. 3020 3854.

Ansøgning

Vi holder løbende samtaler og opfordrer derfor til, at du ansøger snarest.


SGS er en verdensførende inspektions-, verifikations-, test- og certificeringsvirksomhed, der med mere end 97.000 ansatte driver et netværk af over 2.650 kontorer og laboratorier rundt om i verden. I Danmark er SGS repræsenteret både indenfor certificering og laboratorieområdet, hvor SGS Analytics Denmark A/S råder over laboratorie- og testvirksomheden.

SGS Analytics Denmark A/S i Nørresundby blev grundlagt i 1998 og består af laboratorium, administration og prøvemodtagelse. SGS Analytics Denmark A/S er et højteknologisk laboratorium med mange års erfaring indenfor udtagning og analysering af miljøprøver. Laboratoriet er akkrediteret af DANAK og internationalt godkendt af ILAC og vores arbejdsområde dækker over et omfattende udbud af miljøanalyser. Personalet består idag af 60 medarbejdere med forskellige baggrunde som kemikere, ingeniører og laboranter.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.