Den Miljøterapeutiske Organisation ApS
Vig, Jyderup og Hjembæk

Vi søger stabile chauffører som vil være med til at gøre en forskel for vores elever

Til vores dagbehandlingsskoler i Vig, Jyderup og Hjembæk søger vi chauffør til afhentning og hjemkørsel af elever. Det er en deltidsstilling, som forudsætter en grad af fleksibilitet og omstillingsparathed, da det kan variere hen over skoleåret hvordan køreplanerne ser ud, afhængig af eleverne på skolen.

Udgangspunktet er at eleverne skal hentes hjemme eller på opholdssted. Det betyder at der køres i en afhentningsrute, som kan variere, hvis der f.eks. kommer en ny elev til afhentning.

Hjemkørsel er ved endt skoledag og tilpasses efter hvornår eleverne har fri, dog senest kl. 15:00.

Det samlede billede af chaufførjobbet er derfor 2-3 timer om dagen, med ca. 1-1,5 timer om morgenen og tilsvarende om eftermiddagen. Der kan forekomme behov for aften og weekendkørsel, dette aftales så vidt muligt.

Vi søger en chauffør med følgende kompetencer:

  • B-kørekort.
  • At du er fleksibel, da arbejdstiden kan være svingende, med fri mellem kørslerne.
  • At du er rummelig og imødekommende overfor eleverne, som er psykisk udsatte børn og unge.
  • At du er stabil og struktureret i forhold til at overholde køretiderne.
  • At du gerne vil spille en vigtig rolle for eleverne, som en fast del af deres hverdag.

Du bliver en vigtig nøgleperson og en del af en dedikeret medarbejderstab, som alle vil vores udsatte børn og unge det bedste.

Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside, hvor du også finder en beskrivelse af vores behandlingsskoler find os på dmo.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Forventet tiltrædelse: Snarest.

Løn i henhold til organisationens lønpolitik.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 10-15 t/uge.

Røgfri arbejdsplads.

Gyldigt B-kørekort er en forudsætning for ansættelse.

For yderlige spørgsmål til stillingen kontakt DMO HR Mikael Nielsen på tlf. nr. 61318234 eller Kristina Arlet på tlf.nr. 61317254.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@dmo.dk og mærk ansøgningen: CHAUFFØR. Vi glæder os til at høre fra dig.

For spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder DMO HR Kristina Arlet kontaktes på tlf.: 61317254.