Spilbræt.dk ApS
København K

Marketing Specialist med speciale i trade marketing til B2B brætspilsvirksomhed

Vi søger en erfaren og passioneret Marketing Specialist indenfor trade marketing til vores B2B-virksomhed, der specialiserer sig i salg og distribution af brætspil. Du vil spille en central rolle i at styrke vores brand og udvikle strategier, der maksimerer vores tilstedeværelse på markedet.

Hvis du har erfaring inden for B2B-marketing, kan skrive fængende tekster, lede marketing projekter inhouse og med eksterne partnere, er skarp i sociale mediestrategier og er dygtig til at analysere effekten af de marketingtiltag, du sætter i søen, så er du den rette kandidat til os.

ANSVARSOMRÅDER

B2B marketing / trade marketing

  • Udvikle og implementere en B2B marketing strategi med fokus på at nå virksomhedens mål
  • Identificere og engagere målrettede forretningspartnere og kunder og udvikle marketingtiltag i samarbejde med dem
  • Udvikle, drive og optimere salget fra vores nyhedsbreve til kunderne
  • Skabe relevant content til vores kunders kanaler (B2C)
  • Udvikle kampagner i samarbejde med vores kunder til deres digitale og fysiske kanaler (kataloger)
  • Udvikle salgsmaterialer til vores egne sælgere, så de er klædt bedst muligt på
  • Udvikle kommunikation og salgsmateriale til messer

Social medie marketing

  • Udvikle og eksekvere en stærk social mediestrategi for B2C segmentet
  • Administrere og optimere vores egne sociale mediekanaler for at øge kendskabet og engagementet til vores mange brætspil

Web optimering

  • Ledelse af hjemmesideprojekter fra koncept til implementering
  • Samarbejde med teams for at forbedre brugeroplevelsen og konverteringsraten

Analyse og rapportering

  • Udføre regelmæssige analyser af marketingtiltag for at evaluere effektiviteten og identificere områder til forbedring
  • Udarbejde rapportering til kunder og ledelse med anbefalinger til optimering af marketingstrategier

Kvalifikationer

  • Har minimum 3 års erfaring inden for B2B marketing / trade marketing
  • Har erfaring i udvikling og implementering af sociale mediestrategier
  • Har en analytisk tankegang med fokus på at forstå og måle marketingeffektivitet
  • Er ekspert i at skrive fængende og sælgende tekster
  • Et plus, hvis du har erfaring med retail / detailkæder
  • Et dobbelt plus, hvis du kan lide at spille brætspil

Hvad kan vi tilbyde dig

  • Mulighed for at være en central nøgleperson ift. virksomhedens vækst og udvikling
  • Et tæt samarbejde med ledelsen om strategien
  • Et velbalanceret arbejdsmiljø
  • En masse søde og dedikerede kollegaer
  • Brætspilshygge hver onsdag
  • Sociale arrangementer
  • Konkurrencedygtig løn og gode personalefordele

Hvis du brænder for at skabe værdi for vores brand og kan kombinere strategisk tænkning med praktisk eksekvering, så send os din ansøgning (på skrift eller som video) og CV.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team!

Ansøgninger sendes til driftsdirektør Gry Bondebjerg: gry@spilbraet.dk.

Vi holder løbende samtaler med kvalificerede kandidater.

Du kan læse mere om os her: www.spilbraet.dk.