Dansk Skøjte Union
Brøndby

Relations- og kommunikationsstærk udviklingskonsulent i idrætsunion (barselsvikariat)

Drives du af at arbejde med udviklingsprojekter inden for idræt på strategisk og praktisk plan? Brænder du for sport, og vil du være med til at udvikle skøjtesporten i et tæt samarbejde med vores bestyrelse, udvalg og klubber rundt omkring i landet? Så giv lyd!

Dine primære arbejdsopgaver

  • Arbejde med strategiprojekter inden for vores vision ”Et helt liv med is”, hvor du skal beskæftige dig med en bred pallette af projekter og opgaver, der fremmer glæde, trivsel og fastholdelse i skøjtesporten
  • Medvirke til digitalisering af skøjtesporten
  • Løbende formidling og storytelling på sociale medier m.m.
  • Klubbesøg, herunder afdækning af klubbers udviklingsønsker og -behov samt assistance med udviklingstiltag
  • Organisering og facilitering af workshops
  • Løbende sparring, rådgivning og servicering af medlemmer sammen med dine kolleger

Du kan tilbyde os

  • En idrætsfaglig uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
  • Et par års erfaring med proces- og projektledelse, gerne i en idrætsorganisation
  • Indsigt i og interesse for IT og digitalisering
  • En skarp pen og stærke kommunikations- og formidlingsevner både på skrift og i tale
  • En metodisk og struktureret arbejdsform med styr på mål og deadlines
  • Fortrolighed med at arbejde i en verden med frivillige aktører og god til at møde folk i øjenhøjde, bygge relationer og bruge disse i dit udviklingsarbejde
  • En stærk facilitator, der kan binde enderne sammen og motivere aktører omkring dig til at se muligheder og skabe løsninger sammen
  • En konstruktiv holdspiller med et smittende drive, som tager fat i både stort og småt

Vi kan tilbyde dig

Et spændende og udfordrende job i en udviklingsorienteret union ledet af en frivillig bestyrelse. Gode kontorfaciliteter i idrættens mekka i Brøndby, som bliver dit primære arbejdssted. Du vil indgå i et team af yderligere to kolleger i sekretariatet og samarbejde med en række engagerede frivillige aktører. Du vil få mulighed for at prøve kræfter med et utal af forskelligartede opgaver, hvor du vil have stor indflydelse på indhold og metode, og hvor der vil være højt til loftet. Vi forestiller os en fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer om ugen, og der vil være weekend- og aftenarbejde i et vist omfang. Du vil hos os have adgang til en dejlig kantine, gratis fitness faciliteter og en fleksibel hverdag. Du skal forvente, at barselsvikariatet vil vare i ca. 1 år.

Ansøgning og tiltrædelse

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Jette Ryttergaard på jry@danskate.dk. Send din ansøgning, CV og relevante bilag til jry@danskate.dk hurtigst muligt og senest den 5. maj 2024. Vi afholder samtaler løbende, så ansøg gerne allerede nu. Tiltrædelse er senest den 1. august 2024, men gerne før. Vores nuværende udviklingskonsulent går på barsel i starten af august, så vi skal sikre, at hun kan være med til at give dig en god overlevering. Vi glæder os til at høre fra dig.


Dansk Skøjte Union (DSU) er et specialforbund under Danmarks Idræts Forbund (DIF). Vi dækker både bredden og eliten og repræsenterer disciplinerne kunstskøjteløb og speed skating. Vi har igennem de sidste mange år oplevet en stødt stigende medlemstilgang og repræsenterer nu over 3.600 medlemmer fordelt på 19 klubber. Vi har til huse i et hyggeligt kontor i Idrættens Hus, hvor alle tænker idræt og bevægelse, og hvor det emmer af dynamik og energi. Vi arbejder for at udvikle og udbrede sporten samt sikre trivsel og et godt talent- og elitemiljø gennem vores vision “Et helt liv med is”. Læs mere om os her.