Scanreco Nordic A/S
Holbæk

Softwareudvikler

Scanreco Nordic A/S søger ny medarbejder til softwareudvikling.

Scanreco udvikler og producerer radiostyringssystemer til den mobil hydrauliske branche.

Vi udvikler systemer i tæt samarbejde med vores kunder og er i daglig dialog med dem.

Det er derfor vigtigt, at du er god til at skabe relationer og er kundeminded.

Arbejdet består i at udvikle software til mikrocontrollere og displays, til understøttelse af vores Scanreco radiosystemer. Kan Scanreco radiosystemet ikke løse den komplekse opgave alene, så suppleres systemet med mikrocontroller, display og joystick, afhængig af kundens krav til HMI.

Denne type systemer vil altid være forbundet via et CAN bus netværk. Under udvikling er du ligeledes ansvarlig for at lave testopstillinger og software til konfigurering samt diagnosticering af systemet.

Du skal ligeledes lave dokumentation til systemerne i form af specifikationer, betjeningsvejledninger, IO-lister, el-diagrammer m.m., samt kunne udføre support-opgaver.

Du skal også kunne fortage opstart og indregulering af systemet hos vores kunder.

Til dokumentation bruger vi i dag MS Visio, Word, Excel og Adobe Illustrator.

Dine kompetencer:

  • Vi forestiller os, at du kommer med en uddannelsesbaggrund som datalog, datamatiker, ingeniør, programmør, automationsteknolog, elektriker eller tilsvarende af uddannelse.
  • Har erfaring med programmering generelt (eksempelvis C/C++, PLC/SCADA IEC 61131 standard sprog, JavaScript).
  • Har erfaring med opstart og indregulering af maskiner hos kunder.
  • Det er en fordel, at du har kendskab til mobil hydraulikindustrien, hydraulisk viden og viden om CAN bus systemer.

Din personlighed:

  • Du har gode sociale færdigheder, kan motivere dig selv og være selvhjulpen.
  • Du tager ejerskab, ansvar og er god til at afslutte dine projekter.
  • Du følger op på kundeforespørgsler og support-opgaver.
  • Du trives på en lille arbejdsplads med en uformel tone og respekt for hinandens forskelligheder.
  • Sprog: God til at tale og skrive både dansk og engelsk. Kommunikation med vores svenske moderselskab foregår på engelsk.

Software udviklingsmiljøer:

  • Scanreco modtager programmeres i Scanreco’s eget software miljø WinSCI.
  • Scanreco monokrom display programmeres i Scanreco’s eget software miljø SGC.
  • Scanreco farve display programmeres Qt/C++ baseret IDE (Qt Creator).
  • Supplerende produkter.
  • Topcon display programmeres i Topcon’s eget Projektor Tool eller Qt Creator.
  • CrossControl display programmeres i CrossControl CODESYS og Qt graphics framework.
  • Danfoss PLUS+1 mikrocontroller og displays udvikles i PLUS+1® GUIDE software.

Løn efter kvalifikationer.

Arbejdspladsens placering er Scanreco Denmark A/S, Rebslagervej 15, 4300 Holbæk.

Arbejdstid er mellem 08:00-16:00. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Hvis ovenstående har din interesse, så send en ansøgning ved at klikke på "Ansøg" nedenfor. Har du spørgsmål, kan du kontakte Brian Justesen på 3121 4376. Venligst påfør SOFTWAREUDVIKLER i emnefeltet af din e-mail.

Vi holder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet, så send din ansøgning allerede i dag.

Ansøgningsfrist: Åben.

Om os

Scanreco Group er den førende OEM-leverandør af professionelle radiosystemer til mobil hydraulik industrien og maskinproducenter. Vi har udviklet og leveret pålidelige og driftssikre radiosystemer til alle dele af verden siden 1980´erne. Vores globale tilstedeværelse understøttes af et stort netværk af datterselskaber og distributører.

Sammen med de markedsførende maskinproducenter udvikler vi løbende nye produkter og systemer, der hele tiden er på forkant med industrien. Teknologisk innovation, pålidelighed, sikkerhed og brugervenlighed er vores kendetegn.

Derfor vælger førende firmaer som Palfinger, Fassi, Schwing, Hiab/Cargotec, Demag/Terex og HMF Scanreco som deres OEM hovedleverandør af professionelle radio systemer.

Vores teknologiske arv kommer fra den skandinaviske tradition af stærk innovativ teknologi kombineret med pålideligt, ergonomisk og brugervenligt design.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.