Meliora Bio ApS
Kalundborg
Jobindex søger for Meliora Bio ApS

Er du kemifagligt stærk – optimér vores processer, når vi øger produktionen

Vil du være med til at videreudvikle vores arbejdsgange, når vi omdanner halm til ethanol, prebiotiske fibre og lignin– og dermed udnytter ressourcer, der ellers kunne være gået op i røg?

Du kommer ind, bedst som vi skal øge vores produktionsmængde. Og med dine inputs vil vi forhåbentlig også kunne nedbringe vores elforbrug og CO2-udledning undervejs.

De gode idéer kan let blive til virkelighed, for vi har en flad struktur. Samtidig kan du i høj grad præge dine opgaver i forhold til fordelingen af drifts- og projektopgaver.

- HR- og administrationschef Heidi Kjærgaard.

Vi genopfinder os selv – kom med på rejsen

I 2020 blev vores fabrik opkøbt af Ree Holding, efter at den havde ligget ubrugt hen i nogle år, og i sommeren samme år startede vi på at omstille til bioethanol.

I 2021 indledte vi et samarbejde med en canadisk samarbejdspartner og begyndte at opføre en fabrik til produktion af deres prebiotiske fibre. Nu er vi i gang med at tilpasse produktionen i begge fabrikker til at udnytte alle dele af halmen til ethanol, prebiotiske fibre og ligning.

Og det er her, du kommer ind i billedet.

En alsidig hverdag med kemi og procesoptimering i centrum

Du bliver en vigtig sparringspartner for alle led i vores produktion – både i den daglige drift, og når vi optimerer.

Du vil danne parløb med en nyuddannet kemiingeniør og vil derudover både kunne sparre med en ekstern konsulent. Desuden samarbejder du med driftschefen, laboratorielederen og resten af ledergruppen om, hvordan vi når vores målsætninger.

Dine dage bliver dermed meget forskellige, når du bl.a.:

  • kører projekter om optimering af alt fra halmprocessering, ekstraktion og hydrolyse til fermentering og membranfiltrering.
  • sparrer med den øvrige drift af produktionen, så vi vedligeholder en ensartet og optimal produktion.
  • har kontakt til leverandører og samarbejdspartnere, fx omkring indkøb af enzymer eller afledning af spildevand m.m..

Et åbent miljø, hvor vi tør udfordre hinanden

Du får en hverdag, hvor der er gang i hjulene; sidste år gik vi fx fra 30 til 60 kolleger. Det team du indgår i består af 9 kolleger med tekniske baggrunde.

Vi har ikke lang vej fra god idé til ændret proces og er umiddelbare i vores holdninger. Måske fordi vi er så engagerede og vil lykkes. Men vi er aldrig respektløse – tværtimod.

Vi har en stor rummelighed, for vi ser på mennesket og ikke på den baggrund, man træder ind ad døren med. Og så er her tillid til, at stærke holdninger er ok, så derfor tør folk at være ærlige

- fortsætter Heidi

Du er måske kemiingeniør og trives med omskiftelighed

Du trives i et miljø, hvor vi stadig er ved at afdække vores arbejdsgange, når produktionen skal udvides. Det betyder også, at du har benene solidt plantet på jorden og i din faglighed – for forandringer kommer der til at være nok af.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • har erfaring og viden om kemi, den kemiske proces og processer på niveau med en kemiingeniør – om du har taget uddannelsen eller ej, er mindre vigtigt
  • gerne har erfaring fra en produktionsvirksomhed og i hvert fald let ved at sætte dig ind i vores processer
  • kan samarbejde på engelsk med vores canadiske kolleger.

Klar til at sætte dit aftryk hos os?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Lasse Leisner på 7245 9613.

Send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen, med hvorfor du søger jobbet, allerede i dag via nedenstående link. Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen offline, såfremt vi finder den rette kandidat.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.