Den Selvejende Institution Hasserisparken
Aalborg

Teknisk servicemedarbejder / pedel

Vi er et lille fast team på tre personer (+ tilkaldevikarer), som arbejder med at drive og vedligeholde vores dejlige faciliteter i KFUM-Hallerne Hasserisparken. Efter 39 år i jobbet ønsker vores tekniske servicemedarbejder snart at gå på pension.

I den anledning søger vi en morgenfrisk og stabil person, som sammen med centerleder og rengøringsassistent kan sikre, at centeret (haller, gymnastiksal, motionscenter mv.) fremstår rengjort, klargjort og i god stand over for brugerne (skoler, idrætsklubber og eksterne lejere).

Blandt de faste rutiner indgår:

  • Morgenrengøring af to idrætshaller inden brugerne møder
  • Deltagelse i andre rengøringsopgaver
  • Gennemførelse af sikkerhedstjek af faciliteter og tekniske anlæg

Herudover er jobbet meget alsidigt, idet der indgår servicering af centerets brugere, vedligehold, projekter, koordinering af eksterne håndværkere og servicefolk, opstilling og nedtagning ved større arrangementer og meget andet.

Der er store sæsonvariationer i belastningen på centeret.

Jobbet indeholder deltagelse i vagtordning sammen med det øvrige personale, ligesom et begrænset omfang af aften- og weekendarbejde skal påregnes. Da vagtudkald kan forekomme, vil bopæl i Aalborg og omegn være hensigtsmæssigt.

Der tilbydes kvalificeret og tryg sidemandsoplæring, inden nuværende medarbejder stopper.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Der er tegnet overenskomst med FOA.

Opstart omkring den 15. august og senest 1. september.

Ansøgningsfrist den 1. juni 2024, samtaler vil finde sted i uge 23-25.

Ansøgning sendes på mail til: kfum-hallen@stofanet.dk

Hvis du ønsker at høre mere, så er du velkommen til at kontakte centerleder Pernille Jensen på tlf. 9818 0757.

DSI Hasserisparken – KFUM Hallen
Under Lien 77, 9000 Aalborg