BaseCamp
København

Bogholder

Er du den regnskabsmæssige stjernespiller, der brænder for en karriere i finansverdenen? Har du en passion for at optimere og forfine eksisterende processer? Hos Basecamp leder vi efter dig, der vil være med til at løfte standarden og skabe større effektivitet!

Du vil blive en del af vores Finance Team, hvor du får 5 dygtige kollegaer. Her vil du få ansvaret for at sikre korrekt og rettidig registrering af kreditorfakturaer, periodiseringer osv.

Din arbejdsdag vil finde sted på vores centralt beliggende kontor i København, hvor du vil samarbejde tæt med dine kollegaer inden for Finance. Vores team består i øjeblikket af en erfaren Finance Manager, to kompetente controllere og to dedikerede studentermedhjælpere.

Ansvarsområder:

Du vil referere til Finance Manager Nordic, og du vil i første omgang få ansvaret for følgende opgaver:

  • Daglig finansbogføring herunder ankomstregistrering af kreditorfakturaer
  • Løbende afstemninger på tværs af selskaber
  • Deltagelse i udarbejdelsen af måneds- og kvartalsrapportering
  • Løbende ad-hoc opgaver af regnskabsmæssig karakter

Opgaverne er bestemt ikke begrænset til ovenstående, da du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.

Om dig:

Vi forestiller os du har solid erfaring indenfor bogholderi, gerne fra en virksomhed med flere selskaber og komplekse strukturer. Du har forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en central finansfunktion, og du har meget gerne erfaring med MS Business Central.

Vi er en del af en belgisk koncern, så det er vigtigt du kan begå dig på engelsk.

Uanset din uddannelsesbaggrund er det vigtigt, at du sætter en høj standard for kvalitet og kan bevare overblikket, selv i de travleste perioder.

Som person er du yderst struktureret i din tilgang til opgaverne og mestrer kunsten at jonglere med flere opgaver på én gang. Du er serviceminded og trives i et team, hvor vi alle arbejder sammen mod fælles mål. Selv når der er travlt, formår vi at holde humøret højt – for vi ved, at en smilende og lattermild arbejdsdag gør alt lettere.

Basecamp tilbyder:

Udover at du vil få de bedste kollegaer og den smukkeste arbejdsplads, kan du også glæde dig til:

  • Stor fokus på medarbejdertrivsel og udvikling
  • Pensionsordning med sundhedsforsikring
  • Frokostordning og gratis kaffe på alle ejendomme
  • Sociale events hele året rundt
  • 25 feriedage, helligdage + 5 ekstra feriefridage per år
  • Bonusprogram – afhængigt af virksomhedens overordnede performance

Hos Basecamp har vi en fast overbevisning om, at kompetencer og erfaringer er overførbare mellem forskellige brancher og baggrunde. Selvom du måske ikke opfylder alle kravene, opfordrer vi dig til at ansøge, hvis du mener, at du er den rette kandidat til stillingen.

Sådan søger du jobbet:

Send din ansøgning og CV via QuickApply eller til HR Manager, Caroline Carlsen på mail caroline@basecampstudent.com. Ansøg gerne hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart, den rigtige kandidat er fundet.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.