Wissenberg A/S Rådgivende Ingeniører F.R.I
København NV

Løn- og Regnskabsansvarlig – Rådgivende Ingeniører

Vil du være en del af en partnerdrevet virksomhed, hvor medarbejdertrivsel er i centrum? Har du erfaring inden for løn- og regnskabsområdet samt en struktureret og serviceminded tilgang til arbejdet? Så er dette jobmuligheden for dig!

Om virksomheden

Wissenberg A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed med 100 medarbejdere, som tilbyder rådgivning og projektledelse inden for alle faser af byggeriet. Vi prioriterer fællesskab og har en familiær kultur, hvor samarbejde og højt serviceniveau vægtes højt. Vi holder til i nyistandsatte lokaler ved Nørrebro Station.

Om stillingen

Som Løn- og Regnskabsansvarlig hos Wissenberg A/S vil du indgå i et team på fem medarbejdere i vores økonomi- og administrationsafdeling. Du vil referere til og gensidigt sparre med vores økonomichef.

Dine primære ansvarsområder vil omfatte

  • Lønkørsel i Dataløn for 100 medarbejdere
  • Bogføring af løn samt afstemning af løn- og lønrelaterede konti
  • Refusionsansøgninger
  • Finansbogføring
  • Bogføring af kreditorfakturaer i Navision via Document Capture
  • Betalingsoverførsler
  • Bogføring af indbetalinger
  • Afstemning af bank og balancekonti
  • Momsindberetning
  • Anlægskartotek i Navision
  • Administrative opgaver

Kvalifikationer

  • Regnskabsuddannet med erfaring inden for traditionelle regnskabsopgaver
  • Erfaring med lønbehandling
  • Selvstændig og struktureret med evnen til at håndtere flere opgaver samtidigt
  • Villig til at påtage sig opgaver uden for det direkte økonomiske ansvarsområde
  • Serviceminded og bidrager positivt med godt humør
  • Kendskab til systemer såsom Navision, Dataløn og Excel er en fordel

Ansøgning og kontakt

Hvis dette lyder som noget for dig, bedes du sende dit CV via "Ansøg"-knappen (ansøgning kræves ikke). Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Peter Sørensen på telefon 41 78 74 27.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.