Fregatten Jylland
Ebeltoft

Projektleder til fremtidens museum

Brænder du for kultur, historie og de store fascinerende fortællinger? Og kan du samtidig sætte struktur på visionerne for, hvordan vi formidler til fremtidens museumsbrugere? Så er du måske den projektleder, vi søger.

Fregatten Jylland har igennem de seneste 30 år formidlet den store Danmarkshistorie til gæster i ind- og udland ved fregathavnen i Ebeltoft. I de kommende år skal Fregatten Jylland, det tilknyttede oplevelsescenter og fregathavnen udvikles, så det i endnu højere grad kan formidle den fascinerende historie om Danmarks rolle i verden set fra havet.

Derfor søger vi en projektleder, som sammen med organisationen kan være med til at skabe grundlaget for et nyt, visionært museum med udgangspunkt i et af verdens største og bedst bevarede trækrigsskibe fra 1800-tallet. Din opgave bliver at tilrettelægge bruger- og interessentanalyser, ansøgninger samt at afdække konkrete spørgsmål i projektet.

I de kommende år ønsker vi med skiftende temaer at slår bro imellem historien og de komplekse udfordringer, vi som mennesker og samfund står overfor i dag. Det kræver en moderne ramme for formidlingen, som i mange tilfælde vil være båret af digitale fortællinger og genskabelse af historien ved hjælp af ny teknologi og AI.

Vi søger en projektleder, som kan drive projektet frem sammen med museumsledelsen og sikre et stærkt beslutningsgrundlag for arbejdet med at skabe fremtidens førende, historiske krigsskibsattraktion.

Du har:

  • En akademisk uddannelse inden for eksempelvis formidling, historie, oplevelsesøkonomi
  • Kompetencer i projektledelse
  • Et godt overblik og erfaring med at drive processer og projekter frem
  • Indblik i offentlige institutioner og styrelser
  • Stærk drivkraft og selvstændighed
  • Fokus på brugeroplevelsen
  • Lyst til et tæt samarbejde med kolleger og fagpersoner i organisationen

Vi kan tilbyde:

  • Stor frihed til at tilrette hverdagen og arbejdet
  • En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel struktur og tone
  • En familievenlig arbejdsplads med kolleger, som alle bidrager og hjælper hinanden
  • Et miljø hvor kultur og historie er nærværende og bærende i vores beslutninger
  • Dybt engagement og høj faglighed inden for organisationens forskellige afdelinger
  • Den smukkeste arbejdsplads med udsigt over havet

Den selvejende institution Fregatten Jylland ligger i Ebeltoft i Syddjurs Kommune og har 23 årsværk tilknytte og en gruppe engagerede frivillige. Ca. 70.000 gæster besøger årligt museet, der har en omsætning på omkring 15 mio. kr. Museet får et årligt stats- og kommunetilskud.

Ansøgningsfristen er 10. maj 2024 og stillingen forventes besat hurtigst mulig.

Ønsker du yderligere information, kan du kontakte direktør, Anne-Marie Dohm på anne-marie@fregatten-jylland.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.