GM Plast A/S
Hedensted

Finance-/økonomiansvarlig til international produktionsvirksomhed

Du kender Google, Facebook, Microsoft, Netflix samt de største telekommunikationsvirksomheder i Europa. Vi producerer motorvejen til deres fibernet.

Kunne du tænke dig at være en del i en international virksomhed, hvor væksten går stærkt, og hvor vi var nomineret til 3x Entrepreneur of the Year og 4x Gazelle?

Og vil du være en del af en ledergruppe, hvor din skaberlyst, ideer og visioner bydes velkommen, når du er med til at forme vores vej fremad?

Vi byder dig indenfor i GM Plast

GM Plast er en international produktions- og handelsvirksomhed, som er en del af GM Group-koncernen. I alt har vi syv danskejede søsterselskaber både i ind- og udland med 11 nationaliteter fordelt på 160 kolleger, heraf 110 i produktionen i Hedensted.

Vi er markedsledende på at udvikle, producere og sælge rør, rørsystemer og komponenter til tele-/fiberindustrien. Er du nysgerrig, kan du se mere på www.gm-plast.com

Hos GM Plast er beslutningsvejene korte, og vi laver gerne ændringer for de rette ideer. Det handler om at understøtte vores medarbejderes talenter, så vi finder den rolle, de kan shine bedst i. Og at sammensætte teams af forskellige mennesker, som kan komplementere hinanden og arbejde sammen som ét hold.

Stå i spidsen for bogholderi og regnskab

Her får du tre medarbejdere, som står for kreditor- og debitorhåndtering, bogføring samt time- og funktionærløn på tværs af alle vores selskaber. Desuden håndterer de bogføring af vores interne sælgeres fakturaer. Du får base sammen med dit team i vores hovedbygning i Hedensted i et lækkert kontormiljø, hvor vi har gjort alt for at sikre rum til både sparring og fordybelse.

En hverdag som økonomisk sparringspartner

I hverdagen får du et tæt samarbejde med dit team samt vores revisorer i Danmark og Tyskland. Desuden bliver du en vigtig sparringspartner til ledergruppen – på den måde får du en central rolle i at bidrage med ideer til, hvordan vi arbejder mere cost-effektivt ved at overvåge og tilse vores budgettering og investeringer.

Mere specifikt kommer du til at arbejde hands-on med:

  • månedsregnskaber og årsregnskab for alle selskaber
  • kontakt til bank/finansielle institutioner og forsikringer
  • personaledata og GDPR
  • nøgletal for varelager og kunders betalingsrutiner
  • cash flow
  • afstemning af mellemværender mellem GM Groups selskaber
  • en del af CO2-gruppen.

Erfaring med ledelse og regnskab

Som vores nye leder er det vigtigt, at du besidder en ro, har styr på processer og sikrer fremdrift gennem sparring med CEO og COO samt dit team. Desuden forestiller vi os, at du:

  • måske har arbejdet i en (teknisk produktions-)virksomhed, hvor du har arbejdet med holdingselskaber, intercompany m.m.
  • har en uddannelse inden for revision eller finans
  • har nogle års ledelseserfaring, fx som teamleder
  • har erfaring med de helt gængse regnskabsopgaver
  • taler og skriver flydende dansk – og det er et plus, hvis du også kan engelsk og/eller tysk, men det er ikke et krav
  • har kendskab til ERP-systemer C5 og/eller Navision.

Vigtigst er dog den rette indstilling om at skabe vækst og finde løsninger. Du er imødekommende, proaktiv og motiveres af at få afsluttet opgaverne tilfredsstillende, overholder deadlines og tager ansvar.

Øvrige oplysninger

Løn og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i forhold til dine kvalifikationer.

Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt, hvorfor samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Ulrike Kjeldgaard på telefon: 2545 7869.

Send din ansøgning med CV til jobadm@gm-plast.dk
Mærk din ansøgning ' Finance-/økonomiansvarlig '.

Vi glæder os til at høre fra dig!