Har du lyst til at blive en del af en spændende arbejdsplads, som opererer globalt med nogle af markedets bedste produkter? Som vores Regulatory Affairs & QA Lead bliver du en del af et velfungerende team med 5 engagerede kolleger, der hver dag arbejder målrettet og brænder for deres arbejde.

Dine primære fokusområder:

  • sikre overholdelse af de regulatoriske krav i forhold til MDR
  • registrering af produkter i og uden for EU. Eudamed, FDA m.m.
  • vedligeholdelse af UDI, GTIN m.m.
  • vedligeholdelse og udvikling af vores ISO 13485:2016 og ISO 9001:2016
  • sikre, at intern audit udføres og afrapporteres til ledelsen
  • deltage i udarbejdelse af CE-mærkning
  • reklamationsovervågning
  • supportere vores International Business Development Division med regulatoriske opgaver

Vi ser gerne, at du har erfaring med:

  • MDR og registrering af produkter
  • ISO standarder
  • Udarbejdelse af procedurer, instruktioner eller brugervejledninger
  • Reklamationshåndtering
  • Intern og/eller ekstern audit
  • ERP-systemer og gerne Navision

Hvem er du?

Der kan være mange indgangsvinkler til jobbet men du skal have erfaring med medicinsk udstyr, være omhyggelig, energisk og brænde for det regulatoriske arbejde.

Som person har du en naturlig udadvendthed, som gør det nemt for dig at formidle et budskab og sikre, at budskabet modtages af alle i organisationen.

Du fungerer godt i et team, samtidig med at du kan se dig selv løfte opgaven alene. Det er vigtigt, at du har et godt overblik, er informationssøgende, og at du følger dine opgaver helt til dørs, også i en eventuel presset situation.

Du behersker engelsk i skrift og tale, da al dokumentation udarbejdes på engelsk til både intern og ekstern brug.

Som medarbejder hos Winncare Nordic bliver du en del af:

En spændende arbejdsplads i udvikling, som opererer globalt med nogle af markedets absolut bedste produkter. Vi er et velfungerende team, der arbejder målrettet og brænder for vores job og den helhed, vi alle er en del af.

Arbejdspladsen er kendetegnet ved lang anciennitet blandt medarbejderne, som nyder en uformel omgangstone og samtidig arbejder professionelt og seriøst ud fra et fælles ønske om at levere det ypperste.

Vi værdsætter det gode humør med respekt for andre, og vi værdsætter gode initiativer og giver plads til dem, der kan og vil.

Interesseret?

Hvis ovennævnte lyder spændende, og du har de beskrevne kvalifikationer, glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV, som skal sendes pr. e-mail til hr@winncare.dk.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Technical Director, Richard Christiansen, på tlf. 6043 4130.

Stillingen skal besættes snarest, og vi behandler derfor ansøgninger løbende. Sidste ansøgningsfrist 10. maj 2024.

Besøg vores hjemmeside for yderligere information om Winncare Nordic på www.winncare.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!