Janax A/S
Brøndby

Fødevarefaglig Quality Manager & Labeling Specialist

Interesserer du dig for det tekniske område inden for fødevarer, og trives du i specialistrollen, hvor du sidder med ansvar for områder som mærkning af fødevarer, egenkontrolprocedurer, kvalitetskontrol, importforordninger, fødevarelovgivning, m.m.?

Så er her en spændende jobmulighed hos Janax A/S i Brøndby!

Som Labeling Specialist & Quality Manager hos Janax vil du blive budt på en spændende og afvekslende hverdag. Det er vigtigt, at du motiveres af hele processen fra at dykke ned i lovgivning til at analysere, planlægge, koordinere og kommunikere, mens du holder det forkromede overblik.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Du holder dig selv og virksomheden ajour på EU’s og DK’s lovpligtige mærkningsregler indenfor fødevarer, fødevarelovgivningen og EU’s importforordninger.
  • Du har god forståelse for relevant lovgivning, som du analyserer og omsætter til forhold, der er relevante for Janax’ produktsortiment.
  • Du foretager korrekturlæsning på emballagelayout.
  • Du opretter labels til produkter ud fra producenternes datakort og tilsikrer korrektheden af disse.
  • Du håndterer opgaver ifm. egenkontrol, tilbagetræk og tilbagekaldelsessager.
  • Du arbejder med indhentning af certifikater, analyseresultater og audits.
  • Du indmelder produkter i GS1 samt til relevante storkunder.

Din profil:

Vi er åbne overfor forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde - det kunne f.eks. være en fødevareteknisk uddannelse eller ansættelse i en lignende stilling - vigtigst af alt er, at du har tilegnet dig erfaring, hvor du har udmærket dig med dyb viden om mærkningsregler.

Du arbejder analytisk, struktureret og går systematisk til dine opgaver. Du er god til at sætte dig ind i større mængder af information, især af juridisk karakter og omsætte denne til praksis.

Du besidder evnen til at holde dig selv til ilden - også med de “tunge” opgaver, og forstår at formidle komplekse ting med et simpelt budskab. Du arbejder løsningsorienteret og udviser forståelse for virksomhedens dynamik og drift.

Herudover kan du begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale - og hvis du kan andre sprog som japansk eller koreansk, vil det være en fordel, men absolut ikke et krav.

Du har en god IT- og systemforståelse og måske endda kendskab til Dynamics 365.

Krav til stillingen:

  • Gode engelskkundskaber.
  • Analytisk og detaljeorienteret mindset.
  • Indgående kendskab til fødevarelovgivning, mærknings- og importforordninger samt egenkontrol.
  • Gode IT-kundskaber.

Om stillingen:

Løn: Efter erfaring og kvalifikationer.

Sted og tid: Janax A/S, Priorparken 849, 2605 Brøndby.
Stillingen er fuldtid, og arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet 8-16 på hverdage.

Startdato: Snarest muligt.

Kontakt: Stefan Leth Elbæk; stefan@janax.dk

Om Janax A/S:

Vi importerer og forhandler asiatiske fødevarer, drikkevarer og køkkenudstyr.

Vi leverer varer til mange forskellige typer kunder og driver også vores egen webshop for alle, der elsker asiatisk mad og drikke, køkkenudstyr og meget mere.

Janax A/S har mere end 20 års erfaring med import og salg af japanske fødevarer.

Vi er et socialt team på 16 mennesker med stor diversitet - vi har medarbejdere i flere aldersgrupper og af forskellige nationaliteter og køn. Fælles for alle er den uformelle tone, vores gode humør og forkærlighed for det asiatiske køkken. Når vi ikke lige er i gang med dagens opgaver, er vi glade for at nyde et godt måltid sammen i vores lille køkken, teste nogle af de spændende produkter, vi får hjem, eller snuppe en kold Asahi øl eller Ramune sodavand efter fyraften.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.