Sankt Nikolaj Skole
Esbjerg
Bøgetorp søger for Sankt Nikolaj Skole

Skoleleder

Om skolen

Sankt Nikolaj Skole er en katolsk skole velbeliggende i centrum af Esbjerg by.

Skolen bygger sit virke på det katolsk-kristne livs- og menneskesyn og har som sit særlige kendetegn til formål at skabe et værdibaseret skolemiljø, hvor ånden af frihed og kærlighed er levende.

Skolen tilbyder 0. – 10. klassetrin samt SFO, og har ca. 260 elever. Personalet udgør 25 ansatte, herunder 16 lærere og 2 pædagoger, medhjælpere og administrativt/teknisk personale. Sankt Nikolaj Skole giver en god og tryg skolestart med et udviklende læringsmiljø, hvor fornyelse og tradition går hånd i hånd.

Skolen arbejder for, at skolens dagligdag kendetegnes ved mangfoldighed, respekt, trivsel og tolerance. Ud fra disse pejlemærker sætter skolen tonen og rammen om det gode børneliv.

Skolen er kendt for sin rummelighed og har børn fra alle sociale lag – en skole som har børnene i fokus og hvor erfaringen er, at forældrene sætter pris på skolen som lærested og samarbejdspartner.

Skolens leder igennem mange år har valgt at gå på pension efter sommerferien 2024, hvorfor der søges ny leder til tiltrædelse pr. 1. august 2024.

Den nye leder vil fastholde skolens traditioner, og samtidig sikre skolens fortsatte udvikling.

Mere om skolen: https://sktnikolaj.skoleporten.dk/sp

Opgaven, Stillingen og Personen

Generelt:

Vi søger en dygtig skoleleder med erfaring i et nært og konstruktivt samarbejde med bestyrelse og skolens personale i det daglige.

Endvidere er det vigtigt, at den nye leder kan identificere sig med skolens værdier og menneskesyn. Se skolens hjemmeside og FAKS’s hjemmeside. https://sktnikolaj.skoleporten.dk/sp & https://faksnet.dk

Lederens overordnede opgaver vil mere konkret bestå i:

  • Sikre kontinuiteten og at skolen driftes og udvikles i forhold til skolens værdigrundlag
  • Arbejde med elevernes trivsel og tryghed som fundament for læring
  • Fortsat udvikling af skolen i samarbejde med bestyrelse og personale
  • Sikre at skolens profil bliver videreudviklet i lokalområdet
  • Varetage den daglige ledelse/drift af skolen i tæt samarbejde med lederteam, personale og bestyrelse
  • Være indstillet på et tæt samarbejde med medarbejdere, sikkerhedsgruppe, ledelse m.v.
  • Tydeliggøre skolens profil for overbygningen – dermed fastholdelse af elever
  • Sikre fagligt sammenhold og sparring mellem/ i personalegrupperne
  • Sikre god kontakt til og dialog med lokalområdet samt relevante netværk
  • Den overordnede styring af skolens økonomi

Primære daglige opgaver:

Lederens prioriteter vil være at tage lederskab for at fastholde og videreudvikle et højt niveau for pædagogik, faglighed og trivsel hvilende på skolens værdigrundlag.

De primære daglige opgaver for lederen vil være:

  • at sikre skolens daglige drift ift. elever, personale, forældre og økonomi
  • tæt samarbejde med medarbejdere herunder lokal lønforhandling og lokalaftaler
  • at skabe tydelige rammer og retning for skolens ansatte, elever og forældre
  • at være et synligt omdrejningspunkt for elever, ansatte, bestyrelse og forældre
  • at lede og videreudvikle personalet, samt løbende sikre motivation, begejstring og arbejdsglæde
  • at være en god samarbejdspartner for bestyrelsen herunder udvikle og bringe relevante beslutningsoplæg til drøftelse og godkendelse

Kvalifikationer:

Den person, vi søger, er både personligt og fagligt velfunderet.

Fagligt fremhæves følgende kvalifikationer:

  • Læreruddannet med god ledelseserfaring – og gerne suppleret med lederuddannelse
  • Gerne kendskab til skoleledelse fra den frie skoleverden
  • Gerne kendskab til netværkssamarbejde (F.eks. FAKS, DP, lokale grupper etc.)
  • Skal have og evne at udvise respekt for skolens kultur, historie og traditioner.
  • Være fleksibel, tilgodese den enkelte ansatte, vise tillid, være støttende, tryghedsskabende og anerkendende
  • Vægte samarbejdet mellem skolen og SFO højt!
  • Kan arbejde for skolens overordnede målsætning og tænke på medarbejdernes trivsel og arbejdsvilkår
  • Være indstillet på tæt samarbejde med medarbejderne – MIO (medarbejderindflydelsesorgan), sikkerhedsgruppe, ledelsesmøder, lokal lønforhandling og lokalaftaler

De personlige egenskaber kendetegnes ved, at du:

  • Brænder for at gøre en positiv forskel for skolens elever, deres dagligdag samt fremtidsmuligheder
  • Har en naturlig og troværdig ledelsesautoritet, og evner at skabe tillid og positive relationer
  • Er en god formidler i forhold til forskellige målgrupper (evner at tilpasse og målrette kommunikationen)
  • Går foran som det gode eksempel – men har også evnen til at holde sig i baggrunden
  • Kan bevare det store overblik – også i pressede situationer – samt kan og vil selv dykke ned i detaljen, når det er påkrævet
  • Ikke er konfliktsky – og ikke tager tingene personligt
  • Er en empatisk problemløser med gennemslagskraft såvel internt som eksternt
  • Er selvsikker og samtidig ydmyg
  • Har et positivt livssyn og humoristisk sans
  • Har diplomatisk sans

Sankt Nikolaj Skole tilbyder:

Et udfordrende og spændende skolelederjob i den frie skoleverden med stor indflydelse på skolens ledelse og udvikling.

Derudover tilbyder skolen:

  • En katolsk privatskole i god udvikling med en sund økonomi
  • Mulighed for fortsat udvikling af skolen
  • En dygtig, engageret og loyal medarbejderstab
  • Gode faciliteter og attraktiv beliggenhed i centrum af Esbjerg
  • God elevtilslutning og forældreopbakning
  • Et lederteam med erfaring og lyst til samarbejde og fælles udvikling
  • En positiv, engageret og velfungerende bestyrelse, som bakker op om skole og ledelse

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Tiltrædelse: Den 1. august 2024.

Vi ser frem til at modtage din kvalificerede ansøgning, senest 5. maj 2024 – og gør i øvrigt opmærksom på, at kandidater løbende kaldes til samtale. Send ansøgning, CV og relevante bilag som en PDF eller Word-fil på mail til job2401@bogetorp.com

Få yderligere informationer om stillingen hos Bøgetorp Skoleudvikling, der varetager rekrutteringen for Sankt Nikolaj Skole. Kontakt partner, Leo Bøgeholm Madsen på +45 5299 0727 eller partner, John Ungermand på +45 2030 8058. Kandidater der er interesserede i en rundvisning, kontakt skolens administrative leder, Mette-Marie Højsager på telefon +45 2060 5523.