Laps A/S
Rødovre

Regnskabsmedarbejder

Hos Skandinaviens største aktør inden for Dental Laboratorier søger vi en regnskabsmedarbejder i Danmark. Trives du med en rolle, hvor du får mulighed for selvstændigt at arbejde med en bred vifte af økonomiske opgaver og i tæt samarbejde med dine kollegaer? Så har vi jobbet til dig!

Jobbeskrivelse

Som regnskabsmedarbejder kommer du til at arbejde med det løbende økonomiarbejde, som også omfatter hele lønforløbet for koncernens danske juridiske enhed Laps A/S. Det er en rolle med ansvar for en en bred vifte af økonomirelaterede opgaver som løbende bogføring, udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber. Du får det overordnede ansvar for to laboratorier Codent og Bruuns Dental Laboratorium beliggende i Aarhus og Rødovre (København).

Arbejdstiden er 37 timer i dagtimerne, mandag-fredag, og stillingen er placeret hos Bruuns Dental Laboratorium i Rødovre (København).

I din rolle vil dine hovedopgaver omfatte:

  • Kunde- og leverandørkonti samt bogføring af bilag og betalinger
  • Afstemning af bankkonti
  • Måneds- og årsregnskaber og afstemninger af balancekonti
  • Månedlig rapportering til hovedkontoret i Sverige
  • Udarbejde årsregnskab og udarbejde noter til årsrapporten
  • Udarbejde momsindberetninger og indbetaling af skat
  • Kontakt med personale på laboratoriet, moder- og andre koncernselskaber, revisorer og relevante offentlige institutioner
  • Styre hele lønprocessen samt ferie regnskab
  • Håndtere ansøgning og godkendelse af refusioner m.m, v. sygdom, barsel etc.

Om dig

Din baggrund er relevant uddannelse indenfor regnskab/økonomi med erhvervserfaring inden for regnskab og lønadministration. Vi forventer, at du selvstændigt har udarbejdet måneds- og årsregnskaber og har varetaget hele lønforløbet. Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til moms og afgifter.

Du er flydende i dansk, både tale og skrift og har et godt kendskab til engelsk.

For at få succes i rollen er du en struktureret person, der planlægger dit arbejde effektivt og ser det som en selvfølge at overholde deadlines.

Gennem dine gode samarbejdsevner arbejder du godt sammen med andre og hjælper til, hvor der er behov for det. Ydermere er du omhyggelig og investerer tid og engagement i at opretholde en god kvalitet i arbejdet.

Som person er du fleksibel og omstillingsparat og prioriterer teamet frem for dig selv.

Om Laps A/S

Laps A/S er et af Danmarks største Dental Laboratorier med produktion lokalt. Driften består af to laboratorier og i alt ca 30 medarbejdere og er beliggende i Aarhus og Rødovre (København).

Laps A/S er et datterselskab af Nordentic AB (Sverige) beliggende i Malmø og tilhører dermed en nordisk koncern kaldet Nordentic, som består af 13 Dental Laboratorier i Sverige, Norge og Danmark. Gruppen er indtil videre kun lige startet på sin vækstrejse i Skandinavien. Nordentic er en del at den europæiske organisation Corus, der består af mere end 80 Dental Laboratorier i Europa.

For tandlæger, deres patienter og for den nordiske tandtekniske håndværkstradition vil vi være mere end produktleverandør. Vi lægger stor vægt på den direkte kontakt og rådgivning til tandlæger og patienter for at opnå det bedste slutresultat. Fordi vi er et netværk af mange forskellige laboratorier, samarbejder vi alle og lærer af og hjælper hinanden. Det betyder, at vi sammen tør investere mere i ny teknologi og nye produktionsmetoder. Vi fokuserer vores investeringer med stort teknisk engagement baseret på vores forståelse og fokus på den enkelte patients behov.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR ansvarlig Liselotte Korsgaard telefon 5078 3354 eller via nedenstående mail.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på Rekruttering.laps@nordentic.com. Vi holder løbende samtaler, så søg hellere i dag end i morgen.