Hans Jensen Lubricators A/S
Hadsund

Rejselysten servicemontør

Drømmer du om at have hele verden som din arbejdsplads? Har du stor teknisk indsigt og forståelse – og brænder du for det maritime, hvor håndværksmæssige kvaliteter er i højsæde? Så er du måske vores nye servicemontør!

Om jobbet

Som servicemontør hos os indgår du i et team af specialister som monterer og servicerer vores egne cylindersmøreanlæg på skibe i hele verdenen. Hverdagen er varierende og til tider lidt hektisk – men der er altid mulighed for at ringe til resten af teamet hjemme i Hadsund, som kan give teknisk sparring. Du kommer til at arbejde på skibene både når de er i havn, i dok og når de sejler.

Dine opgaver bliver primært at:

  • Installere smøreapparater, herunder elektroniske og mekaniske komponenter
  • Fejlfinde og reparere systemerne
  • Deltage i briefinger og debriefinger før og efter serviceopgaver
  • Deltage på interne udviklingsprojekter
  • Oplære og sparre med tekniske kolleger

Du må forvente cirka 150 rejsedage årligt og nogle gange skal du afsted med kort varsel – også i weekender og på helligdage.

Om dig

Du har en relevant faglig baggrund, fx som mekaniker, elektromekaniker, maskinmester, skibsmontør eller lignende. Du har erfaring med at arbejde efter instruktioner og diagramtegninger. Måske har du allerede erfaring med rejsearbejde, men det er ikke et krav.

Derudover ser vi gerne at du:

  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er moden og omhyggelig i dit arbejde
  • Forstår at kvalitet og service er en vigtig forudsætning for succes
  • Har kørekort

Hvem er vi?

Hans Jensen Lubricators A/S er verdens førende leverandør af cylindersmøresystemer, som bruges på nogle af de største fragtskibe. Med vores produkter og igennem vores ekspertise hjælper vi rederier i hele verden med at reducere deres cylinderolieforbrug, reducere skibenes klimapåvirkning og forbedre motorernes tilstand.

Vi er en professionelt drevet virksomhed, der også er kendetegnet ved at være meget innovativ. Vi investerer massivt i forskning og udvikling, og vi udvikler hele tiden nye produkter og services. Derfor er vores slogan ”Innovation gennem generationer”.

Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Hadsund, Shanghai og Singapore.

Vi har flere attraktive personalegoder, herunder en kantineordning, rabataftaler på brændstof, sundhedsforsikring m.m.

Du kan læse mere om virksomheden og vores produkter på www.hjlubri.dk.

Lyder det som noget for dig?

Så send os en ansøgning via knappen ”Ansøg” her på siden. Vi kigger løbende ansøgningerne igennem og er klar til at lukke opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chef i Aftersales Ivan Lund på tlf. 5384 1540 / mail ilu@hjlubri.dk eller Technical Project Coordinator Casper Severinsen på tlf. 2627 2883 / mail cakse@hjlubri.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.