Mandecentret Botilbud ApS
Slagelse

Mandecentret Sjælland søger nu en socialpædagog til 37 timer

Vil du være med til at påvirke og udvikle arbejdet med §110/ § 109a, for mænd og børn? Vil du være en del af et dynamisk, innovativt og tæt kollegateam. Så har du muligheden nu!

Dine opgaver

Vi søger en erfaren uddannet socialpædagog med et solidt fagligt pædagogisk grundlag og gerne med erfaring i at varetage §110/§109 beboertilbud, med en børnefaglig tilgang. De beboere som er i Mandecentret står i deres største livskrise, hvor de har mistet alt, så der er brug for alt faglig erfaring, når der skal tages hensyn og motiveres igen.

Dine primære jobfunktion er at være ansvarlig for beboerne, manden og hans børn, fysiske og psykiske trivsel i huset. At du ser alle, og er i stand til at arbejde med alle. Du er den igangsættende drivkraft for de sociale aktiviteter i huset med fokus på ADL, udeliv, bevægelse og kost, men også aktiviteter som skaber rum for fordybelse og giver manden og hans børn mulighed for at behandle sine tanker, følelser og handlinger.

Du skal også have lyst og evner til at udvikle nyt og kvalitetssikre indsatsen ud fra vores teoretiske tilgange; Empowerment, Relationer og NUZO

  • Ind- og udflytning af beboere
  • Børnefaglig indsats, tilgang, samtale og leg
  • Ansvarlig for de praktiske opgaver i beboerafdelingen
  • Pædagogiske og sociale aktiviteter med mændene og evt. deres børn
  • Rådgivning og støtte inden for de metodiske rammer
  • Visitationssamtaler (altid 2 der afholder dem sammen)
  • Kontaktperson for 1-2 beboere
  • En månedlig weekenddag
  • Aftenspisning x 1 ugentligt i samarbejde med en kollega

Om dig

Vi arbejder i et komplekst felt med sårbare voksne og børn. Derfor leder vi efter en kollega, der trives med, at to dage ikke er ens. Du skal kunne arbejde selvstændig, men du er ikke alene. Du skal kunne deltage i samarbejdet, den faglig sparring og supervision med dine kollegaer, for derved at skabe de bedste betingelser for mændene og deres børn. Dit bidrag til arbejdsmiljøet er vigtigt, derfor skal din tilgang til andre være omsorgsfuld, anerkendende og respektfuld.

  • Har mod og styrke til at klare udfordringer og være en del af en forandringspræget hverdag
  • Socialfaglighed – socialfaglig og kommunal indsigt
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstider
  • Lyst til at påtage sig mange forskellige opgaver af praktisk karakter
  • Flair for at arbejde med dokumentation og registrering i administrative systemer
  • Gode kommunikative og skriftlige kompetencer

Vi tilbyder

En socialpædagogstilling på Mandecentret Sjælland på 37 timer, som primært har arbejdssted på vores to lokaliteter, Fruegade 3 og Sct. Mikkels gade 8-10, 4200 Slagelse.

Der vil være ugentlige senvagter og en weekend vagt om måneden.

Der vil være møder/arrangementer udenbys, et par gange om året.

Mandecentret

Som medarbejder i Mandecentret forpligter du dig til at arbejdsopgaverne udføres i henhold til Mandecentrets værdigrundlag, som er:

”Det enkelte menneske er unikt og værdifuldt og har krav på at fastholde sin egen integritet. Ethvert menneske har en forpligtelse til at tage ansvar for sit eget liv, men skal møde den støtte, der er nødvendig for at varetage denne forpligtelse i krisesituationer. Ethvert menneske skal have mulighed for at vælge i alle personlige forhold.”

Du bliver en del af en erhvervsdrivende fond i vækst, som hjælper mænd til proaktiv livskrisehåndtering. Siden 2006 har vi tilbudt gratis personlig rådgivning til mænd i forbindelse med skilsmisse og parbrud, samvær med børn samt vold i parforholdet. For nogle tilbyder vi også midlertidig bolig under servicelovens §110 og i fremtiden §109a.

Vi er 7 Mandecentret med ca. 70 ansatte på landsplan og lige så mange frivillige. På din nye arbejdsplads i hjertet af Slagelse, er vi 5 ansatte. Vi har plads til 15 beboere fordelt på to adresser. Vi arbejder for at skabe endnu bredere kendskab til emnet og politisk bevågenhed omkring centret.

Ansøgningsproces

Klar til et arbejde du kan være stolt af?

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV allerede i dag, Via ”Ansøg” og senest den 3. juni 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25-26.

Tiltrædelse forventes pr. den 1. august 2024, eller din afholdte sommerferie.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mandecentret på tlf.: 7025 9011 eller send mail dek@mandecentret.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

VH Daniel Emil Kristensen
Forstander Mandecentret Sjælland


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.