Wind Estate A/S
Randers SV

Vi søger to nye serviceteknikere til etablering af en ny servicebil

Wind Estate er en af Danmarks førende energivirksomheder med salg af grøn og miljørigtig energi. Vi udvikler, køber, opfører, ejer og driver bæredygtige vind- og solenergiprojekter i Danmark og Storbritannien. Wind Estate ejer og driver mere end 370 vindmøller med en samlet kapacitet på 320 MW. Vores mål er at øge vores andel af opførelsen af fossilfri energi og dermed bidrage til den globale overgang mod en ren og bæredygtig fremtid for nuværende og kommende generationer.

Wind Estate har i dag syv servicebiler med hver to serviceteknikere, som står for service og vedligeholdelse af selskabets vindmøller. I takt med udvidelsen af vores kapacitet med projektudvikling og opkøb af vindmøller over hele landet, ønsker vi at tilknytte flere serviceteknikere til service og vedligeholdelse af selskabets vindmøller i Danmark.

Vi søger kompetente serviceteknikere, som har en pragmatisk tilgang til tingene og kan forestå deres arbejdsopgaver i samarbejde med den nærmeste leder, overvågningsafdelingen samt vores øvrige serviceteknikere.

Da du vil komme til at arbejde over hele landet, må du forvente at ligge ude de fleste uger.

Om jobbet:

  • Servicering og vedligeholdelse af vindmøller i hele Danmark. Gerne med udkørsel fra Randers
  • Rapportering af opgaver
  • Bestilling af varer/reservedele fra Wind Estate’s hovedlager i Randers

Kvalifikationer:

  • Erfaring med servicering af hovedsageligt Siemens/Bonus, Vestas og NEG Micon vindmøller, men også gerne kendskab til andre fabrikater af vindmøller
  • Teknisk baggrund som elektriker eller lignende uddannelse
  • B kørekort som minimum
  • Erfaring i MS Office-pakken
  • Gode færdigheder i dansk, både skriftligt og mundtligt. Engelsk vil derudover være en fordel

Vi lægger vægt på personer med stort engagement, højt humør og et positivt livssyn, som har en evne til at se muligheder frem for begrænsninger. Af natur skal du være handlingsorienteret med evnen til at løse problemstillinger hurtigst og bedst muligt ud fra en teknisk og økonomisk helhedsbetragtning. Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, hvor arbejdsgange og rapportering i henhold til selskabets ISO 9001 system er en selvfølge.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og en hverdag i et uformelt arbejdsmiljø.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Alex Yde på telefon 21 25 25 16 eller e-mail alex@windestate.com

Ønsker du at søge stillingen, bedes du senest den 12. maj 2024 sende din ansøgning til recruitments@windestate.com. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.