Anne-Mariegården
Valby

Vi er ikke en specialinstitution... men vi synes selv, at vi er specielle – på den fede måde

Anne-Mariegården i Valby ønsker sig to pædagoger mere i vuggestuen, selvom vi har pædagoger på alle stuerne. Anne-Mariegården er en del af den selvejende klynge Prinsessegårdene.

Ønsker du at arbejde et sted, hvor vi støtter og vejleder udsatte familier? Vi ligger i et socioøkonomisk mangfoldigt boligområde, hvilket ses i børne- og forældregruppen.

Vi har børn i vores hus, som er udfordret sprogligt bl.a. pga. af mange typer af flersprogethed. Derfor bruger alle medarbejdere sproglige strategier hver dag, i alle aktiviteter og henover hele dagen. Vi arbejder derudover med børnene i små grupper, så meget af dagen, som det lader sig gøre.

Vi arbejder med sociale indsatser. Derfor er vi flere medarbejdere pr. stue end en standardnormering. Derfor tydeliggør vi dagens gang både visuelt og verbalt og arbejder med social tænkning. Vi bruger styrkekort så vi arbejder ud fra børnenes ressourcer & behov. Vi arbejder ud fra, at miljøet og et positivt narrativ omkring barnet kan ændre hverdagspraksis for barnet.

Vi forholder os nysgerrigt og undersøgende til de mange måder at være familie på. Forældrene anser vi som vores vigtigste samarbejdspartnere og betragter dem som eksperter i netop deres børn.

Vi har et stærkt samarbejde med Statens Museum for Kunst, hvor vi har vores faste gang med de ældste vuggestuebørn og børnehavebørnene. Vi ser på værker og arbejder i deres værksteder.

Lyder vi som noget for dig? – og er du god til at arbejde fagligt struktureret, har et godt overblik og kan tilrettelægge, evaluere og justere på tiltag og indsatser? Så vil vi rigtig gerne modtage en ansøgning og et cv. Vi ønsker som udgangspunkt to fuldtidspædagoger i vuggestuen, men hører også gerne fra dig, hvis du ønsker lidt færre timer.

Er du blevet nysgerrig? Så send en mail til både: cj5g@kk.dk og cahust@kk.dk med din ansøgning, dit cv og evt. spørgsmål. Vi vil afholde samtaler til stillingerne løbende, og har du ikke hørt fra os inden udgangen af august måned har vi besat stillingerne til anden side.

Medarbejder-statements om Anne-Mariegården;

Vi har helt sikkert de mest glade og beskidte børn i byen…

- Pædagog, 35

Vi er gode til at være sammen, i både de gode og svære stunder

- Pædagog, 43

Rigtig godt samarbejde med engagerede mennesker. Ser altid frem til at komme på arbejde

- Medhj. 21 år

Vi glæder os til at høre fra dig! Mange gode hilsner fra Anne-Mariegården