APC Forsikringsmæglere A/S
København K

Talentfuld Analytiker

Om APC Forsikringsmæglere

APC er i en rivende udvikling og administrerer mere end 26 milliarder kroner for vores kunder. Vi er et dedikeret team på omkring 160 medarbejdere, der servicerer over 17.000 privatkunder. APC tilbyder uvildig pensionsrådgivning af højeste kvalitet til både private kunder og virksomheder. APC er Danmarks største pensionsmægler for private og har udvidet til også at rådgive om firmaløsninger fra 1. januar 2024.

Om jobbet

Vi søger en analytiker, som kan udarbejde analyser og materiale, der kan bruges overfor potentielle virksomhedskunder. I din dagligdag vil du kommunikere med kollegaer fra forskellige afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdsopgaverne giver dermed en berøringsflade med mange afdelinger i virksomheden, som bidrager til et indgående kendskab til APC og vores samarbejdspartnere. Du vil samtidig få en bred forståelse for de forskellige pensionsselskabers unikke værditilbud samt den aktuelle konkurrencesituation på pensionsmarkedet.

Derudover vil du få ansvaret for løbende at udvikle vores nuværende salgsmateriale og analyser, i samarbejde med ledelsen.

Din daglige gang vil være på kontoret i København, tæt ved Christianshavns metro i nye og pæne lokaler. Der er en god kantineordning, som inkluderer morgenmad og frokost. Derudover er der frisk frugt hver dag, samt snacks og sodavand ad libitum.

Din profil

Vi søger flere profiler med forskellige erfaringer. Vi forestiller os, at du enten har gennemført en videregående uddannelse, er ved at gennemføre en videregående uddannelse eller har gennemført moduler indenfor pension og personforsikring på forsikringsakademiet.

Derudover forventer vi at du kan nikke genkendende til nedenstående:

  • God til PowerPoint og Excel
  • Struktureret, detaljeorienteret og løsningsorienteret
  • Initiativrig
  • Dygtig koordinator med godt overblik
  • Erfaring med at håndtere mange opgaver samtidig
  • Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner på tværs af forskellige teams og afdelinger
  • Holdspiller, værdsætter et dynamisk og socialt miljø
  • Udtrykker din mening, når den er relevant og værdifuld.

Vi håber, du vil være en del af en stor succes, og har mod på at udfordre dig selv hos APC.

Ansøgning

Ønsker du at søge stillingen skal du benytte linket nedenfor og uploade dit CV samt en kort redegørelse for, hvorfor du søger jobbet. Dine oplysninger vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.

For yderligere information kontakt venligst teamleder Christian Henriksen på +45 29 33 47 51 eller pr. mail på christian.henriksen@apc.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.