Life Science Robotics ApS
Aalborg SV

Robot Software ingeniør med fokus på avanceret kontrol og applikationsudvikling

Life Science Robotics fortsætter den spændende udvikling indenfor velfærdsteknologi og vi ønsker at styrke vores udviklingsteam med en talentfuld og erfaren robot softwareingeniør.

Vi har udviklet den unikke rehabiliteringsrobot ROBERT®, der sikrer tidlig mobilisering til patienter på hospitaler, rehabiliteringscentre og kommuner over hele verden.

Desuden lancerer vi snart vores nyeste produkt, HERA®, der dels vil aflaste sonografer og læger i ultralydsscanning af gravide, og samtidig skal sikre effektive og skånsomme scanninger for den gravide.

Vores nye robot softwareingeniør vil indgå i direkte samarbejde med vores ledende softwareingeniør, og dermed have betydelig del i videreudviklingen af vores produkter. Du vil varetage følgende arbejdsopgaver:

  • Udvikling af nye funktioner til vores produkter
  • Samarbejde med slutbruger og inkorporere deres behov i produktet
  • Udvikle en kompleks, men alligevel intuitiv kontrol af vores robot system
  • Teste, risikovurdere og dokumentere udviklingen i henhold til standarder for medicinsk udstyr

Dine professionelle kvalifikationer

  • Du har min. 3-5 års erfaring inden for robotteknologi og udvikling af software hertil.
  • Du har fremragende færdigheder i følgende:
    • JAVA og C# samt andre objektorienteret programmeringssprog
    • UDP og TCP/IP og forståelse for netværkskommunikation via LAN Technology
    • Forståelse for robot kinematik og dynamik.
  • Er i stand til at skrive ren og forståelig kode ved brug af moderne metoder og principper
  • Forståelse for kontrol teori og dets anvendelse i en robot controller
  • Flydende dansk i skrift og tale, da der er direkte kontakte til danske installationer
  • Flydende engelsk, da alle vore dokumenter er på engelsk
  • Selvom det ikke er et krav, vil det være en stor fordel, hvis du er bekendt med følgende teknologier:
    • WPF
    • SQLite
    • Git
    • KUKA Sunrise

Dine personlige kvalifikationer

Vi er et lille men stærkt team. Derfor er det væsentlig, at du er en meget aktiv og deltagende del af holdet. Vores succes afhænger af det bidrag og den sparring vi giver til hinanden. At man tør tage nye udfordringer op, at man aktivt selv søger viden, kontakter kunder, forstår problemstillingerne og den kontekst produktet skal indgå i, og dernæst følger løsningen helt til døren. Både i samspil med resten af teamet, men også at du selv tager fuldt ejerskab for dine egne opgaver. Du kan godt lide at skubbe teknologi i nye retninger, og du holder dig ikke tilbage mht. komplekse opgaver.

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for robotteknologi eller sundhedsteknisk videnskab. Erfaring med programmering af robotteknologi er et krav.

Vi tilbyder dig

  • Et job i et inspirerende arbejdsmiljø inden for rehabilitering og robotteknologi
  • Høj fleksibilitet med stor indflydelse på jobbet og det endelige resultat
  • Passionerede kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø
  • En konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsforsikring
  • En stærk investorkreds, der sikrer virksomhedens udvikling på kort og lang sigt

Joblokationen er i Aalborg.

Vi holder løbende interviews, så send din ansøgning og dit CV til CTO Rune Kristensen på job@lifescience-robotics.com.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte CTO Rune Kristensen på mobiltelefon +45 20 69 45 29.

For mere information om firmaet henviser vi til vores hjemmeside: https://www.lifescience-robotics.com/.