KOMiT a.m.b.a
Odense

Økonomiansvarlig på 32 timer

Vi søger en ny økonomiansvarlig med erfaring inden for økonomistyring i en mindre virksomhed.

Er du stærk til økonomistyring og ønsker du at have selvstændigt ansvar for vores bogholderi, så er denne stilling måske noget for dig.

Om jobbet

Som økonomiansvarlig vil du i tæt samarbejde med KOMiTs direktør være ansvarlig for hele økonomifunktionen.

Opgaverne hos os er mangeartede, og udover at administrere KOMiTs økonomi vil du også være ansvarlig for lønadministrationen for enkelte andelshavere samt have rollen som GDPR-ansvarlig.

Vi forventer, at du holder dig ajour med nye regler og krav indenfor regnskab, afrapportering og løn.

Arbejdsopgaver

  • Generel bogføring
  • Fakturering af andelshavere
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Ad hoc administrative opgaver
  • Ad hoc-analyseopgaver
  • Lønkørsel – også for enkelte andelshavere
  • Månedsrapportering til ledelse og bestyrelse
  • Likviditetsstyring
  • Budgetlægning og -opfølgning
  • Årsafslutning
  • GDPR-ansvarlig

Din profil

  • Du er fagligt stærk på det økonomiske område, og har erfaring fra lignende stilling
  • Du har erfaring med lønadministration
  • Du er serviceminded
  • Du er en teamplayer, og du ser teamsamarbejdet som en styrke
  • Du er indstillet på en fleksibel arbejdstid
  • Erfaring med KOMiTs programpakker er et ekstra plus

Hvem er vi?

KOMiT er et andelsselskab ejet af vores ca. 500 andelshavere. Vi udvikler, leverer og drifter software til grundskoler, efterskoler, højskoler, frie fagskoler samt fri- og valgmenigheder.

Vi er i alt 28 medarbejdere, og fra vores kontor i Odense supporterer vi i brugen af vores administrations- og kommunikationsprogrammer.

Løn og goder

Du vil have din faste arbejdsplads på KOMiTs kontor i Hjallese, Odense S., og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.

Vi kan tilbyde en spændende, fleksibel og varieret hverdag med en uhøjtidelig omgangsform og et stærkt fællesskab.

Vi har en attraktiv pensionsordning, sundhedssikring og en god frokostordning.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

Arbejdstid

Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer ugentligt.

Ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør, Anders Banke, på telefon 61 55 06 11.

Du skal sende din ansøgning og CV til anb@komit.nu senest søndag d. 19. maj 2024.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, og vi ønsker at vores nye medarbejder starter d. 1. juli 2024 eller snarest derefter.