Lægehuset Dommervænget I/S
Roskilde

Social- og sundhedsassistent til lægehus i Roskilde

Lægehuset Dommervænget I/S

Lægehuset Dommervænget er en samarbejdspraksis med fire faste læger, to uddannelseslæger, to sekretærer, to assistenter og to sygeplejersker. Vi søger en ny kollega i huset med ca. 25-30 timer/ugl. med varetagelse af opgaver i sekretariatet som det primære, men også til udførelse af diverse parakliniske opgaver som blodprøvetagning, vacciner, urinundersøgelser, EKG, hjemmebesøg med blodprøver.

Vi vægter åbenhed, fleksibilitet og professionalisme højt. Det er meget vigtigt for os alle, at vi har det godt, når vi går på arbejde, så kemien blandt os er afgørende.

Det er vigtigt for os, at du er smilende, imødekommende, nysgerrig og robust – almen praksis, og også vores lægehus, er et sted med temposkift og mange forskellige opgaver.

Erfaring fra almen praksis er en fordel.

Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt.

Du skal være en holdspiller.

Du skal kunne jonglere mellem rutineprægede opgaver og opgaver, som ”kommer ind fra højre”.

Opgaver som du skal varetage er fx: Telefonvisitation, akuttelefonen, skrankefunktion, håndtering af uriner, blodprøvetagning, tage EKG’er. give vacciner, instruktion af patienter i hjemmeblodtryksmålinger, håndtering af indkommende elektronisk post samt diverse administrative opgaver.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist den 19. april 2024 kl 12.

Samtaler d. 22. april ml kl 14-17

Ansøgningen kan sendes til læge Mette-Marie Orebo på mail: ed@dommervaenget.net.