FA09
Glostrup

FA09’s byggeteam vokser – er du vores nye projektleder?

Der er rigtig godt gang i både nybyggeri og renoveringssager i FA09’s boligorganisationer, og derfor udvider vi med endnu en projektleder i Byggeri og Udvikling.

Vær med i udviklingen af det gode almene hjem

Som en del af FA09’s Byggeri og Udviklingsafdeling kommer du til at varetage både nybyg og renoveringssager hele vejen fra idé til aflevering.

I tæt samarbejde med dine kolleger i hele administrationen samt eksterne rådgivere skal du understøtte en stærk bygherreafdeling, der p.t. har en opgaveportefølje på ca. 2.5 mia. kr.

Du vil blive en del af et stærkt team, som byder ind med et solidt felt af specialister inden for det almene. Vores byggeafdeling består af en bygge- og udviklingschef og fire projektledere med forskellige baggrunde (ingeniør, konstruktør, arkitekt) samt en kommunikationsrådgiver.

Du vil have din hverdag i FA09’s hovedkontor i Glostrup, men du skal være indstillet på mødeaktivitet i vores boligorganisationers afdelinger på Sjælland.

Projektlederrollen

Du skal agere på vegne af bygherren og være koordinator mellem de tilknyttede rådgivende arkitekter, ingeniører, entreprenører, offentlige myndigheder og de beboerdemokratisk valgte bestyrelser. Samspillet med beboerdemokratiet er helt afgørende for vores succes. Derfor skal du trives i at designe og drive gode, involverende processer, hvor beboerne føler sig set og hørt.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Projektledelse af nybyggerier i FA09’s voksende nybyggeri portefølje over hele Sjælland
  • Projektledelse af store og små renoveringsopgaver som fx nye tage, facader, altaner, udskiftning af tekniske installationer og energirenoveringer
  • Planlægning og gennemførelse af diverse møder med beboere, bestyrelser, offentlige myndigheder, rådgivere og entreprenører
  • Budgetansvar og risikovurdering i tæt samarbejde med vores økonomiafdeling
  • Indhentning og videreformidling af byggetekniske undersøgelser og rapporter i samarbejde med vores rådgivere til brug for beslutningsproces
  • Konfliktløsning i byggeprocessernes juridiske forhold

Konstruktør, ingeniør eller arkitekt?

Vi ønsker en kollega, som er teknisk funderet, fleksibel, og som har en positiv tilgang, også når alting ikke er helt perfekt. Du skal finde glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo, tæt kontakt med medlemsorganisationerne, masser af skriftlige arbejdsopgaver, og hvor vi altid værner om hinanden.

Vi lægger desuden vægt på, at du har:

  • en relevant uddannelse som fx konstruktør, ingeniør eller arkitekt
  • erfaring med bygherrerollen, gerne fra den almene sektor eller rådgiverbranchen
  • lyst til – og måske også erfaring med – at arbejde med energirenovering og bæredygtighed

Attraktiv arbejdsplads med god stemning

Hos FA09 får du en masse dygtige og engagerede kollegaer og en alsidig dagligdag. Vores arbejdsmiljø er uformelt, og vi har fordelagtige arbejdsforhold bl.a. med mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdstiderne. Vi har et godt fællesskab blandt kollegaerne og en engageret personaleforening, der løbende afholder sjove og hyggelige arrangementer.

Ansættelsesvilkår

Du skal være indstillet på, at der er et begrænset antal aftenmøder tilknyttet stillingen, og det er nødvendigt, at du har adgang til egen bil.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger og de omfattede faglige organisationer med mulighed for at forhandle et individuelt tillæg. Alle kvalificerede og interesserede opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Kort om FA09

FA09 er en non-profit boligadministration, der på vegne af vores medlemsorganisationer varetager bygningsadministration af boliger primært i Storkøbenhavn. Vi bryster os af at have en uformel iværksætterkultur, hvor det at udvikle os sammen er et mål, og hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. I praksis betyder det, at nye idéer altid er velkomne, og at vi ikke er bange for at prøve nyt. Bliv desuden klogere på FA09, og hvad du kan blive en del af, ved at se denne 1,5 minutters video om os: https://vimeo.com/251128052.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bygge- og udviklingschef Torben Hangaard på tlf. 29 10 05 57. Du kan også rekvirere en job- og kompetenceprofil hos Sarah Ehrenreich på sze@fa09.dk.

Søg stillingen via knappen nedenfor senest søndag den 5. maj 2024. Vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at tage stillingen ned, når den rette kandidat er fundet.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.