Raunstrup Byggeri A/S
Aarhus N

Byggeleder

Er du vores nye byggeleder i Midtjylland?

Raunstrup Byggeri A/S søger en dygtig byggeleder til vores afdeling i Aarhus.

Gode udviklingsmuligheder og selvstændigt ansvar

Som byggeleder bliver din opgave at varetage den daglige drift af byggepladsen samt koordinere og planlægge ressourcer.

Til dine opgaver hører:

  • Du indgår i et team, som varetager totalentrepriser, hovedentrepriser og evt. mindre fagentrepriser.
  • Sparring med medarbejdere/kollegaer med henblik på at finde de optimale løsninger.
  • Sikre overholdelse af arbejdsmiljøregler.
  • Dialog og koordinering med rådgivere.
  • Aftaler med underentreprenører og leverandører.
  • Styring af tid og kvalitet på byggesagerne i tæt dialog med projektlederen.

Hvem er du?

Fagligt forestiller vi os, at du har en håndværksmæssig baggrund, suppleret med en byggeteknisk uddannelse eller lign. Du har flair for IT og digitale værktøjer, da dette er en del af hverdagen. Du brænder for at skabe fremdrift og formår at holde en god dialog med både håndværkere, underentreprenører og bygherre.

Udover dette er du pligtopfyldende, struktureret og systematisk, og du kan bevare overblikket i en travl hverdag. Du trives med at lede og fordele opgaver og er ikke bleg for at tage ansvar.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et ansvarsfuldt job i en moderne virksomhed, hvor ordentlighed er grundstenen.
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en fremsynet virksomhed i vækst.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter samarbejde, en god omgangstone, trivsel og arbejdsglæde.
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Projektleder Lasse Jakobsen, tlf.: 2324 4751.

Ansøgninger behandles løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.


Raunstrup Byggeri A/S er en del af Raunstrup A/S. Vores fundament er ordentlighed, vi tæller over 400 medarbejdere fordelt i tre divisioner, Byggeri, Tømrer og Bygningsservice.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.