Orana Denmark A/S
Rynkeby

Maintenance Manager til fødevareproduktion

Vi søger en Maintenance Manager, der i tæt samarbejde med sit teknikerteam, sikrer at vores produktionsapparat kører optimalt. Vi udfører løbende service og reparation af maskinparken og bygninger på vores produktionsvirksomhed i Rynkeby.

Vores produkter er alsidige, og du får derfor brug for din tekniske kreativitet samt din fokus på fleksibilitet og robusthed, når du arbejder på vores maskinpark.

Dine ansvarsområder og opgaver:

  • Sikre stabil drift gennem vedligehold af produktionsapparatet, bygninger samt forsyningsanlæg.
  • Indkøb til vedligehold og projekter.
  • Servicering og forebyggende arbejde på maskiner med henblik på at minimere nedbrud.
  • Udføre reparationer på eget værksted i samarbejde med dine medarbejdere og eksterne håndværkere.
  • Ledelse af vedligeholdsafdelingen.

Din profil

  • Du er en dygtig tekniker, såsom maskinmester, automatiktekniker, gerne med nogle års erfaring.
  • Du skal have lyst til at gå forest og vise vejen for dit team. Lyst til at lede.
  • Kedelcertifikat, hvis du har det.
  • Erfaring med el, pneumatik samt lysten til at prøve noget nyt er altid en fordel.
  • Erfaring fra fødevareproduktion og specifikt fra flaskelinjer vil være en fordel, men tøv ikke med at søge, hvis du ikke har den erfaring.
  • Du arbejder selvstændigt med dine opgaver, er struktureret, har god ordenssans og teknisk flair.
  • Du har en fleksibel indstilling til din arbejdstid. Weekendarbejde vil forekomme i forbindelse med forebyggende overarbejde.

Vi tilbyder

  • En selvstændig og afvekslende hverdag i en bæredygtig og innovativ virksomhed.
  • Som mellemleder hos Orana Denmark kommer du til at færdes i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kollegaer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørn Petersen på tlf. 2753 3569.

Ansøgning:

Send en kortfattet ansøgning med relevante bilag hurtigst muligt.

Da stillingen er til snarest ansættelse, vil der blive afholdt samtaler løbende.


Orana Denmark A/S er en del af Orana gruppen. Orana udvikler, producerer og sælger kundetilpassede frugtbaserede produkter til mejerier, juiceproducenter og andre levnedsmiddelproducenter i mere end 40 lande. Derudover løntapper Orana Private Label produkter i glas- og PET flasker, dunke samt bag-in-box. Orana har fabrikker i Danmark, Egypten, Indien og Vietnam. Orana Gruppen har over 450 ansatte på verdensplan

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.