Musikhuset Esbjerg, Fond

Afviklingsansvarlig til Musikhuset Esbjergs café og restaurant

Har du en uddannelsesmæssig baggrund fra servicebranchen eller anden relevant erfaring fra servicebranchen? Er du god til at holde overblik, bevare roen i pressede situationer og møde mennesker med et smil? Og har du lyst til at arbejde i et spil-levende kulturhus, hvor både tempoet og trivslen blandt medarbejderne er høj? Så er det måske dig, vi har brug for i Musikhuset Esbjerg.

Vi søger en fast medarbejder til vores serviceteam, der betjener de mange tusinde publikummer, erhvervskunder og café- og restaurantgæster, der hvert år besøger Musikhuset Esbjerg.

Som afviklingsansvarlig skal du lede et ungt team på cirka 40 medarbejdere, og sammen skal I sikre, at arrangementer af enhver størrelse og karakter kører på skinner, så alle, der gæster Musikhuset, får den bedste oplevelse. Det vil dreje sig om alt lige fra servicering af bar, café og garderobe i forbindelse med teaterforestillinger med 200 publikummer til afvikling af erhvervskonferencer over flere dage og med 1.000 deltagere.

Du kommer også til at arbejde i Musikhusets café og billetsalg, Kulissen, der er åbent i dagtimerne, og servicere cafégæster og billetkøbere.

Desuden kommer du i mindre omfang til at arbejde med regnskab og administration i stillingen.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund eller flere års erfaring inden for café- og restaurationsbranchen
  • Du har ledelseserfaring inden for servicebranchen og har arbejdet med at oplære medarbejdere
  • Du har lysten og evnen til at lede og motivere en stor gruppe af unge, løstansatte medarbejdere
  • Du kan være en synlig rollemodel og have fokus på overblik, god kommunikation og god omgangstone
  • Du er motiveret for at medvirke til at udvikle nuværende arbejdsgange og sikre udviklingen i afdelingen
  • Du trives med at arbejde i højt tempo og kan samtidig bevare overblikket og det gode humør
  • Du er indstillet på at indgå på lige fod med dine kolleger og eksempelvis betjene Musikhusets café og billetsalg på tidspunkter, hvor der ikke er øvrige arrangementer i Musikhuset

Om Musikhuset

Musikhuset Esbjerg er Sydvestdanmarks største kulturhus og arrangerer hvert år mere end 200 koncerter, teaterforestillinger, musicals, standup-shows og meget mere. Musikhuset Esbjerg danner desuden ramme om en lang række konferencer, møder og andre erhvervsarrangementer.

Musikhuset Esbjerg har fire sale, et eksklusivt mødelokale, et stort foyerområde og en café. Musikhuset Esbjerg ejer desuden restauranten Kunsten.

Medarbejderstaben består af omkring 20 fastansatte, foruden cirka 60 løstansatte cafe-, billet-, og scenearbejdere.

Det praktiske

Der er tale om en fuldtidsstilling. Da vi er et spillevende kulturhus med aktiviteter døgnet rundt, må der forventes en del aften- og weekendarbejde.

Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet.

Ansøgningen sendes til: Jeanette Duvander, Hospitality Manager, jd@mhe.dk

Tiltrædelse: 1. maj 2024 eller efter aftale.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hospitality Manager Jeanette Duvander på jd@mhe.dk / 76 10 90 04 eller caféleder Ela Füllert på ef@mhe.dk / 76 10 90 50.