Kronospan ApS - Novopan Træindustri
Ryomgård

Vi søger en dygtig kedelpasser til skiftehold – til international spånpladeproduktion 24/7

Motiveres du af at arbejde med drift af store kedelanlæg i et stærkt team og dermed yde et væsentligt bidrag til, at Kronospan ApS – Novopan Træindustri holdes kørende 24/7?

– Så er du måske den nye kedelpasser hos en af Danmarks største genbrugsvirksomheder, hvor bæredygtighed og produktion går hånd i hånd.

Stillingen:

Med reference til Driftslederen for kraftcentralen indgår du i et stærkt team af kedelpassere. Du bliver en del af et travlt, men spændende miljø, som arbejder fokuseret på at sikre kontinuerlig og optimal drift.

Dine arbejdsopgaver:

  • Drift af kedlerne på en sikker, økonomisk og miljø forsvarlig måde
  • Pasning af tilstødende systemer, heriblandt røggasningsanlæg, miljørapportering, vandbehandling og turbineanlæg.
  • Håndtering af brændsel
  • Daglig vedligehold
  • Rengøring.
  • Indgå i vagt på skiftehold, arbejdstiden er 8 timers vagter i hverdagene (dag, aften og nat) og i weekenderne 12 timers vagter iht. en fastlagt skifteholdsplan.

Dine kvalifikationer:

  • Uddannet kedelpasser
  • God til at danne dig et overblik og træffe beslutninger
  • God til at arbejde selvstændigt og i teams
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Mødestabil og fleksibel
  • Robust fysik, der matcher fysisk arbejde med en del trapper
  • Taler og skriver dansk
  • Kørekort og gerne truckcertifikat

Vi tilbyder:

En spændende stilling i en international og dynamisk virksomhed, en frontløber inden for cirkulær økonomi, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling i et arbejdsmiljø med en fri omgangstone og godt humør. Vi bygger på værdierne Dialog, Ambition, Nærvær, Sund fornuft og Kvalitet. Løn ifølge lokalaftale og Industriens overenskomst, pensionsordning og fordelagtige personaleordning.

Ansøgning og kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til Driftsleder Jens Mundberg tlf. (+45) 31313207 eller via mail: j.mundberg@kronospan-dk.dk.

Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker opstart hurtigst muligt, men vi er villige til at vente på den rette kandidat.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Du bedes derfor sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via knappen ”Ansøg”.

Kronospan ApS - Novopan Træindustri - er en moderne, højteknologisk og værdibaseret virksomhed med fokus på bæredygtighed, beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Randers. Det er en større procesindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger 180 medarbejdere og har en omsætning på ca. 550 mio. DKK. Novopan Træindustri er en del af Kronospan-gruppen. Læs mere på www.kronospan-dk.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.