Ingemann Components A/S
Bjæverskov

Økonomimedarbejder/controller søges til produktionsvirksomhed centralt placeret på Sjælland!

Har du ambitioner om at kunne bidrage til en produktionsvirksomheds rejse mod optimeret lønsomhed og bæredygtighed og samtidig undgå kø på motorvejen - så er muligheden her.

Vi søger en økonomimedarbejder/controller, der trives med både drifts- og udviklingsopgaver og som har lyst til faglig udvikling.

Vi kan tilbyde ansættelse i en dynamisk, spændende og ambitiøs virksomhed med bred international berøring, hvor der er behov for stærk forretningsmæssig forståelse.

Om stillingen

Med reference til vores CFO vil du være en del af et dynamisk og engageret team, der er drevet af fremtidig bæredygtig vækst.

Dine primære ansvarsområder og opgaver (i samarbejde med team):

  • Forberedelse og analyse af tal til løbende rapportering
  • Udarbejdelse af nøgletal og opfølgning i samarbejde med respektive afdelinger
  • Udarbejdelse af materiale til revision
  • Deltagelse i udarbejdelse af årsrapportering for selskabet og tilknyttede selskaber, herunder løbende dialog med revisor
  • Assistere i Power BI og andre digitaliseringsprojekter på sigt
  • Ad hoc-opgaver
  • Øvrige opgaver og aflastning omkring ferie for nedenstående opgaver
    • Kreditorbogføring i Document Capture
    • Expense management
    • Bogføring af bank
    • Håndtering af kreditorer og debitorer
    • I/C håndtering

Stillingen vil blive formet ud fra dine kvalifikationer og interesser, men tager udgangspunkt i ovenstående opgaver. Hvis du ikke har stor erfaring med de primære opgaver, men har lyst til at lære og tage ansvar for dem, så ansætter vi i højere grad efter ”mindset” og ”gåpåmod” og ikke erfaring.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring med bogholderi og muligvis erfaring med controlling-opgaver samt lyst til at tage skridtet videre og vokse hos os.

Det vigtigste er, at du er klar til at gribe bolden og håndtere de opgaver, som kommer din vej. Vi søger en person, som er omstillingsparat og gerne vil udvikle sig sammen med virksomheden og vores mål.

Du brænder for at udføre dit arbejde med særlig fokus på kvalitet.

Du har en solid systemforståelse, flair for IT generelt og lyst til at arbejde med digitalisering.

Vi bruger Microsoft Business Central. Det er ikke et krav, at du har kendskab til Business Central, men det vil være en fordel.

Du taler og skriver dansk og engelsk.

Vi tilbyder dig

  • En spændende stilling på 37 timer i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Du bliver en del af en virksomhedsgruppe med ca. 40 medarbejdere i Danmark og 3 i udlandet.
  • Du vil blive en del af økonomiafdelingen på 2 medarbejdere og 1 CFO, som varetager den generelle økonomistyring for koncernens selskaber, og er et vigtigt fundament for virksomhedens drift og ledelsesmæssige beslutninger.

Løn og ansættelsesvilkår

Du tilbydes en konkurrencedygtig ansættelsespakke, der består af fast løn, sundhedsforsikring og pension.

Opstart: Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat

Ansøgning

Ansøgning med vedlagt CV kan fremsendes til jobs@ingemanncomponents.com.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Simon Jacobsen på skj@ingemanncomponents.com eller tlf. 25 77 09 00.

Alle interesserede, uanset baggrund, opfordres til at søge stillingen.


Om os

Vi er en familieejet produktionsvirksomhed med speciale i komponenter og plasthalvfabrikata til bl.a. belysnings- og plastindustrien. Virksomheden har i dag 40 ansatte, hvoraf 25 er beskæftiget inden for produktion. Vi har et godt arbejdsmiljø med mange forskellige baggrunde og nationaliteter, hvilket gør hverdagen sjov og spændende. Du kan læse mere om Ingemann Components her.