AVN Pladeteknik A/S
Brøndby
Jobindex søger for AVN Pladeteknik A/S

Intern teknisk konsulent – bliv ekspert i pladebearbejdning

  • Vil du arbejde med high-end innovative teknologier og løsninger inden for pladebearbejdning?
  • Trives du godt med kundekontakt på tværs af forskellige industrier?
  • Og har du det bedst i en succesfuld virksomhed i vækst med høj jobsikkerhed?

Du arbejder med de allernyeste teknologier inden for pladebearbejdning i et stærkt team, der nok skal sørge for, at du kommer godt fra start,

fortæller adm. dir. Christian Madsen.

Velkommen til AVN Pladeteknik

I AVN Pladeteknik er vi 30 medarbejdere og i hele AVN Gruppen er vi i alt 160 medarbejdere. 70 af dem er placeret på vores hovedkontor i Brøndby, hvor du får muligheden for at arbejde sammen med 5 erfarne kolleger i vores interne salgsteam.
Her værdsætter vi høj faglighed, god humor og gensidig støtte.

Teknik og kundekontakt – en spændende og alsidig hverdag

Som vores nye interne tekniske konsulent bliver du et vigtigt bindeled mellem vores sælgere, kunder og leverandører. Vi kan i nogen grad tilpasse jobbet til dine ønsker og evner. Dog kommer du, efter en grundig oplæring, overordnet til at få ansvar for at:

  • ekspedere kunder på telefon og mail, hvor du tager imod ordrer, oplyser om priser, reservedele m.m.
  • stå for registrering og håndtering af returvarer
  • identificere reservedele sammen med kunderne såvel som egne teknikere i marken
  • servicere vores teknikere i forbindelse med de dele og løsninger, de har brug for
  • være i kontakt med vores udenlandske leverandører omkring leveringer
  • opdatere vores ERP-system med prislister, vareoprettelser og webshop-data.

Vi sørger selvfølgelig for solid oplæring i vores produkter, ligesom du får sidemandsoplæring og mulighed for at besøge vores leverandører, hvis det har din interesse.

Du får det godt hos os

Hos AVN kan du se frem til at få pensionsordning, sygeforsikring samt mulighed for at deltage i en egenbetalt massageordning – og så bliver du selvfølgelig en del af en arbejdsplads, hvor vi passer godt på vores medarbejdere:

En stor del af dine nye kolleger har været her i mange år. Jeg tror, at det skyldes det fremragende samarbejde og fællesskab, vi har. Og så er vi megastolte af vores produkter.

– Christian

Er det lige dig, vi søger?

Vi forestiller os, at du har god erfaring fra en lignende rolle, gerne med tekniske produkter og kundekontakt. Det kan være, at du har en baggrund som smed, maskinarbejder, automatiktekniker, automekaniker eller tilsvarende – kombineret med kontorpræget arbejde eller lysten til at prøve kræfter med det.

Derudover tænker vi, at du:

  • er lærenem og behersker it
  • taler og skriver dansk og engelsk, så du blandt andet let kan kommunikere med vores leverandører.

Er du vores nye kollega?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Send dit CV med en kort motiveret tekst om dig selv gerne i dag eller hurtigst muligt via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen offline, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere om os

AVN Pladeteknik er en del af AVN Gruppen. Gruppen tæller i dag mere end 160 medarbejdere og er foruden AVN Pladeteknik også bestående af AVN Hydraulik, AVN Teknik, Masytec, BB Hydraulik og AVN Hydropower. Du kan læse mere om AVN Pladeteknik på www.avn.dk/pladeteknik.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.