Specialisterne
Aarhus C

Kickstart din karriere som Cyber Security Specialist

Slå dig sammen med Specialisterne og start på vores 6 ugers kursus, der åbner dørene til IT-sikkerhedsjobs for talentfulde personer med autisme, ADHD og lignende styrker

Hvem er vi:

Specialisterne er et IT-konsulenthus, baseret på mangfoldighed, talent og nørderi. De fleste af vores konsulenter er neurodivergente (autisme, ADHD, ADD, OCD, etc.) og er specialiseret indenfor IT. Vi har skabt Specialisterne Cyber Security til personer med uddannelsesbaggrund inden for STEM-områderne (science, technology, engineering, mathematics), som har udfordringer med at finde plads på arbejdsmarkedet. Hos Specialisterne får du ikke kun en karriere, du bliver en del af et fællesskab, hvor du får muligheden for at udvikle dig som person og til fagekspert på dit område.

Ansættelsesprogram hos Specialisterne (Specialisterne Academy):

Opdag en ny karrierevej med Specialisterne Cyber Security: Kurset varer 6 uger og opkvalificerer dig til de mest efterspurgte roller indenfor IT-sikkerhed, herunder Cyber Risk Specialist og IT-sikkerhedsspecialist, blandt andre. Gennem praktiske arbejdsopgaver får du dybdegående indsigt i Cyber Security-faget, under kyndig vejledning af vores erfarne underviser.

Kurset er for dig, der enten har uddannelses – eller erhvervsmæssig erfaring inden for feltet. Du kunne for eksempel have baggrund som IT-supporter, IT-tekniker, datamatiker, fra data og kommunikation eller andre relevante uddannelser ervhervsuddannelser.

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Gode muligheder for job hos nogle af landets største virksomheder, som sammen med os, har fokus på dig og din trivsel.
  • Omfattende uddannelse og mulighed for at specialisere dig inden for dit område.
  • En inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor dine talenter, din indre nørd og dine kompetencer er udgangspunktet for din succes.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi flere gange om året holder sociale arrangementer med dine kolleger.
  • En ledelsesstruktur og -kultur, der giver dig plads til at udfolde dit potentiale.

Vi søger dig, som:

  • Er klar til at arbejde 25-37 timer om ugen.
  • Kan arbejde 3,5-5 dage om ugen (med fjernarbejde 1-2 dage pr. uge).
  • Er motiveret for at lære og bruge din nørdede viden til at løse udfordringer for vores kunder.
  • Har taget (måske ikke færdiggjort) en uddannelse indenfor IT (datalogi eller datamatiker) eller det naturvidenskabelige område (biologi, fysisk, kemi), eller STEM-området (ingeniør, matematik, forsikringsmatematik, geologi), eller har taget en helt anden uddannelse, hvor du er blevet opmærksom på dit talent til at behandle data, se detaljer, finde mønstre eller afvigelser i datasæt.

Ansøg nu, og kickstart din karriere hos Specialisterne!

Hos Specialisterne er vi optaget af at give dig muligheden for at vise os dine kompetencer. Derfor er vores ansøgningsproces anderledes. Du følger disse 4 trin:

  1. Du ansøger via vores rekrutteringsplatform, Recruitee: Ansøg her, hvor du kort skal svare på 10 spørgsmål samt uploade dit CV.
  2. Herefter modtager du en bekræftelse pr. mail, hvorfra du skal booke en kort 15-minutters indledende telefonsamtale med vores recruiter.
  3. Herfra sender vi minimum én faglig test (maksimalt to), så vi sammen kan komme i dialog om, hvor du står fagligt og hvad du drømmer om.
  4. Afslutningsvist bliver du inviteret ind til en afsluttende samtale, hvor vi snakker om dine testresultater og vurderer om Specialisterne er den virksomhed, som skal kickstarte din karriere.

Det er vigtigt for os, at vi sammen vurderer om vi er det rette match til at kickstarte din karriere. Derfor forsøger vi at gøre tingene anderledes og forsøger at skabe rum og rammer, der muliggør at vi får indblik i dine talenter og kompetencer.

Se vores Brand video og få et indblik i, hvor nørderede, kompetente, seje og mangfoldige vores kolleger er!


Om Specialisterne:

Diversitet og inklusion er selve kernen af vores arbejde, og en helt central del af Specialisternes globale værdisæt. Vi arbejder hver dag på at skabe en rummelig verden og ikke mindst et rummeligt arbejdsmarked. Vi anerkender, at alle er forskellige og at det at tiltrække, udvikle og fastholde vores medarbejdere vil skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø, som er afgørende for vores succes. Vi opfordrer derfor alle til at søge vores ledige stillinger, uanset køn, etnicitet, alder, seksuelle orientering eller neurotype.